Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

116 13. Isokliner kaldes de Linier, der forbinde de Steder paa Jorden, hvor Inklinationen er den samme. Omstaaende Kort angiver ved Hjælp af Isokliner Inkli- nationens Størrelse paa de forskellige Steder af Jorden. Den stærkest optrukne Isoklin angiver den magnetiske Ækvator; denne har sin nordligste Beliggenhed ved Strædet ved Aden og gaar længst mod Syd i Brasilien til c. 13° s. B. Den skærer Jordens Ækvator i Guinea- Bugten og under Beringsstrædets Meridian. Nord for den magnetiske Ækvator er Inklinationen nordlig, syd for samme sydlig. Inklinationen vokser med Afstanden fra den magnetiske Ækvator og bliver 90° ved Jordens magnetiske Poler. 14. Totalkraften bestemmes af Horizontalkraften og Inklinationen. Kalde vi, som tidligere, Horizontal- kraften H, Totalkraften K og Inklinationen i, have vi K = X COSl For Kjøbenhavn er K = 0481 Dyn. 15. Totalkraften er paa den nordlige Halvkugle størst i Egnene nord og vest for Hudsonsbugten, hvor den naar op til 0 70 Dyn. Et andet mindre Maksimum findes omtrent, under samme Breddegrad og 180° længere østlig (eller vestlig) i det nordlige Sibirien. Paa den sydlige Halvkugle naar Totalkraften sin højeste Værdi noget syd for Ny- holland, hvor den naar op til 0 69 Dyn. Totalkraften er mindst i Omegnen af den magnetiske Ækvator, hvor der findes to Minimumspunkter, det ene i Atlanterhavet under Stenbukkens Vendekreds noget øst for Brasilien, hvor Totalkraften har sit absolute Minimum, der paa dette Sted gaar ned til 0-26 Dyn; en andet mindre dybt Minimum ligger i det Store Ocean omtrent 180° fra det første; Totalkraften er her 0-36 Dyn.