Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

118 anden muret Pille fastgjort en Kikkert, hvis Objektiv vender mod Spejlet paa Magnetnaalen. Ovenover Kikkerten og vinkelret paa dennes optiske Akse er der fastgjort en vandret Maalestok. Holder man nu Øjet til Kikkerten, ser man i Spejlet et Billede af Maalestokken og altsaa de Delingsstreger, mellem hvilke den lodrette Traad i Kikkertens Fokus er stillet. Forandrer Naalen sin Stil- ling ved den magnetiske Meridians Bevægelse, vil Spejl- billedet flytte sig. Det indses let, at man af Afstanden mellem Spejlet og Maalestokken kan bestemme den Vinkel, som Naalen drejer sig. Variationsapparatet for Horizontalkraften bestaar af en Magnetnaal, der er ophængt horizontalt i to Traade (bifilart), der ere parallele, naar Naalen er i den magnetiske Meridian. Ved at dreje Traadenes Op- hængningspunkter tvinges Magneten til at søge bort fra Meridianen, og Magnetnaalen bringes paa denne Maade til at stille sig vinkelret paa den magnetiske Meridian. Forøges Horizontalkraften, nærmer Magnetnaalen sig noget til Meridianen, formindskes den derimod, faar Snoningskraften Overvægten og fører Magneten noget med sig. Aflæsningen af Naalens Stilling sker som ved Variationsapparatet for Deklination veel Spejlaflæsning. Man er i Stand til at bestemme, hvor stor en Brøkdel af Horizontalkraften, der svarer til en Forflytning af Spejlbilledet af een Inddeling paa Maalestokken. Variationsapparatet for Vertikalintensite,- ten bestaar af en Magnet af Form som Vægtstangen tal en Vægt. Magnetstangen kan dreje sig om Kanten af et Agatprisme, der hviler paa et Underlag af samme Stof. Ved Hjælp, af en lille Skydevægt stilles denne Vægtstang vandret. Den af Vertikalkraften frembragte Svingkraft V.M holdes da i Ligevægt af det Moment, der skyldes Vægtstangens egen Vægt, idet Apparatets Tyngdepunkt ligger noget udenfor den lodrette Linie