Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

120 Inklinationen, der i dette Aarhundrede har aftaget, synes for Tiden at være ved et Vendepunkt. Den sekulære Variation har forøvrigt forskellig Stør- relse paa de forskellige Punkter af Jorden. I Vestgrøn- land aftager saaledes Deklination omtr. V40 aarlig, medens Horizontalkraftens sekulære Variation omtrent er Nul. Paa andre Steder gaa de sekulære Variationer i omvendt Retning af de ovenfor nævnte. De jordmagnetiske Elementer ere saaledes paa samme Sted i Aarenes Løb underkastede ret betydelige Sving- ninger. Saaledes var Deklinationen i Kjøbenhavn østlig førend 1660, i hvilket Aar Magnetnaalen pegede lige mod Nord. Efter 1660 har Deklinationen været vestlig i Kjøbenhavn og naaede sit vestlige Maximum, I8V20, i Aaret 1807. De magnetiske Kurver ere saaledes i en bestandig, om end langsom Bevægelse, og under denne deres Be- vægelse forandre de tillige deres Form. 21. Den daglige Variation. Middelværdierne for de forskellige Klokkeslet vise, at ethvert af de jord- magnetiske Elementer i Løbet af et Døgn udfører en periodisk Bevægelse, der kaldes den daglige Variation. Deklinationen har paa den nordlige Halvkugle sin mindste vestlige (største østlige) Værdi Kl. 8 om Morgenen. Fra dette Tidspunkt vokser den vestlige (af- tager den østlige) Deklination til Kl. 1—2 om Eftermid- dagen. Fra dette Klokkeslet bevæger Nordenden sig atter mod Øst indtil Kl. 8 næste Morgen. Bevægelsen om Natten er dog temmelig ringe. Paa den sydlige Halvkugle er Deklinationsnaalens daglige Gang den omvendte af den paa den nordlige, idet Deklinationen har sin største vestlige (mindste øst- lige) Værdi Kl. 8 om Morgenen og sin mindste vestlige (største østlige) Kl. 1—2 om Eftermiddagen.