Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

122 lighed ere Forandringerne i de magnetiske Elementer for en enkelt Dag saa uregelmæssige, at de ganske skjule den normale Gang. Alle de Forandringer i de magne- tiske Elementer, der ikke falde sammen med den daglige Variation, kaldes magnetiske Perturbationer. Saa- danne ere saa godt som altid til Stede; naar de ere særlig store, siger man, at der finder et magnetisk Uvejr Sted. De store Perturbationer optræde samtidig over hele Jordkloden. Mindst mærkes de i de ækvatoriale Egne, men fra disse vokser under saadanne Omstændigheder den magnetiske Uro mod de polare Egne. For Steder, der have samme geografiske Længde, har i de tempererede og varme Egne Perturbationen samme Form paa samme Halvkugle af Jorden, men gaar i Reglen i modsat Ret- ning paa de to Halvkugler. For Steder under samme Breddegrad har Perturbationen i Almindelighed to Maksi- mumspunkter, der ere fjernede 180° fra hinanden, og gaar i disse Punkter i modsatte Retninger. I Polarlysbæltet og indenfor samme er den magne- tiske Uro langt betydeligere og mere uregelmæssig end under lavere Breddegrader. Medens under vore Bredde- grader en Perturbation paa 1° i Deklinationen kun sjæl- dent overskrides, kunne Perturbationerne i de polare Egne naa op til den tidobbelte Størrelse. Magneterne ere under saadanne Forhold i disse Egne saa stærkt svingende, at det ofte er umuligt at angive Naalens øje- blikkelige Stilling. Under et stærkt magnetisk Uvejr i Novbr. 1882 svingede saaledes i Godthaab Magnetnaalen i Løbet af to Minutter over 6V40. 23. Solpletternes og Nordlysenes Sammen- hæng med Jordmagnetismen. Solpletternes elleve- aarige Periode falder nøje sammen med en Forandring i Deklinationsnaalens daglige Amplitude. I de temperede og det varme Bælte er Deklinationsnaalens daglige Am-