Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

9 har en betydelig Indsugnings- og Udstraalingsevne for Varmestraalerne, og kan derfor om Dagen opvarmes og om Natten afkøles betydelig over og under den Temperatur, som Luften vilde modtage alene ved Indsugning- af Varme- straalerne eller ved Udstraaling om Natten. Dels ved Udstraaling fra Jordoverfladen og dels ved Berøring med denne modtage de nedre Luftlag den væsentligste Del af deres Varme fra Jorden. Paa lignende Maade kan en stærkt afkølet Jordoverflade afkøle Atmosfærens nederste Lag, saa at disse blive koldere end de højere liggende. Om Sommeren vil Atmosfæren om Dagén hindre en for stærk Opvarmning dels derved, at den indsuger en Del af Solstraalernes Varme og dels derved, at den ved Berøring med Jordbunden borttager Varme fra denne. Da Luften har en ringe Udstraalingsevne, vil den om Natten kun langtsomt afgive den Varme, som den har modtaget om Dagen; Luften bidrager saaledes til at modvirke den stærke Afkøling-, som Jordoverfladen ellers vilde lide ved den natlige Udstraaling. 11. Vi have i det foregaaende set, hvorledes Solen, Hovedkilden til alle Forandringer i Atmosfærens Tilstand, fordeler sin Varme over Jorden. Imidlertid kunne vi ikke slutte heraf, at Temperaturen paa de forskellige Steder afJorden staar i et simpelt Forhold til den Mængde Varme, som de modtage fra Solen paa de forskellige Tider af Aaret. Overfladens Beskaffenhed, Fordelingen af Hav og Land, Stedets Højde over Havet, de frem- herskende Vindretninger ere de Faktorer, der spille den væsentligste Rolle til at modificere Solvarmens Virkninger. I de arktiske Egne, der i Sommerens Midte modtage den største Mængde Varme fra Solen, er Middeltempera- turen selv for den varmeste Sommermaaned i Reglen kun faa Grader over Nulpunktet; for Upernivik saaledes kun c. 4° for. Juli. Aarsagen hertil ligger i den store Mængde Is og Sne, der dannes om Vinteren, og som