Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

Vestkyster i den nordlige Del af den nordlige tempererede Zone giver et tydeligt Billede af Forskellen mellem Vintertemperaturen paa Kontinenternes Vest- og Øst- kyster. Vi se, at den norske Vestkyst af alle Egne paa Jorden har den forholdsvis mildeste Vintertemperatur. Den laveste Middeltemperatur træffe vi i det nordostlige Sibirien, hvor Normaltemperaturen for Januar synker ned til henimod — 50°. En anden, men mindre kold „Kulde- pol" ligger i det arktiske nordamerikanske Arkipelag. Den højeste Normaltemperatur for Januar hviler over det indre Sydafrika og Sydamerika, hvor vi træffe Egne indesluttede af Isotermer for 30°. — Isotermerne for Juli vise, at Landene paa den nordlige Halvkugle ere varmere end Havene. Paa den nordlige Halvkugle an- give Isotermerne overalt Temperaturer over Frysepunktet. De varmeste Egne, der indesluttes af Isotermen for 35 °, findes i Sahara, clet Røde Hav, Arabien og Dele af Persien. 20. Temperaturen i højere Luftegne. Luftens Temperatur aftager med Højden over Jordoverfladen. Dette kommer dels deraf, at de nedre Luftlag væsentlig modtage deres Varme fra Jorden, og dels fra den Om- stændighed, at Luftens Indsugningsevne for Solstraalernes Varme vokser med Luftens Tæthed; dertil kommer endnu, at de nedre Luftlag ere rigere paa Vanddampe end de øvre, og netop Vanddampene have en stor Indsugnings- evne for Varmestraalerne. Om Vinteren kan Jorden dog blive saa stærkt afkølet ved Udstraaling, at Luftens Temperatur er lavere umiddelbart over Jorden end noget over samme, men i større Højder vil 1 emperaturen atter aftage. Af Observationer, foretagne i Luftballoner, har man funden, at Luftens Temperatur om Sommeren for de første 500Metre aftager omtr. 0.°9 for hver 100Metre; i 2000—3000 Metres Højder synker den kun 0.°5 for