Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

29 31. Tænke vi os nemlig-, at et Legeme paa den nordlige Halvkugle bliver meddelt en mod Syd gaaende Bevægelse, vil Legemet paa Grund af Jordens Akse- omdrejning tillige have samme mod Øst gaaende Bevæ- gelse om Jordaksen som Udgangspunktet. Efterhaanden som det ved sin Bevægelse kommer længere mod Syd, vil det bevæge sig over Dele af Jorden, hvis Rotations- hastighed er større end Udgangspunktets, og som en Følge heraf vil det bøje af mod Vest eller til højre for den, der tænkes at følge Bevægelsen. Omvendt vil et Legeme, der paa den nordlige Halvkugle bliver meddelt en Bevægelse mod Nord, fjerne sig mere og mere østlig for den Meridian, i hvis Retning det oprindelig blev sat i Bevægelse; ogsaa i dette Tilfælde foregaar Afbøjningen til højre. Ved at anvende samme Betragtningsmaade for en Bevægelse efter en Meridian paa den sydlige Halvkugle, ses det let, at Bevægelsen her vil afbøje mod venstre. 32. Er' Legemet oprindelig meddelt en Bevægelse i Retning af en Parallelkreds, vil Afbøjningen foregaa efter samme Lov. For at indse dette, maa vi erindre, at Jordens Fladtrykning svarer til dens Rotationshastighed, saa at Fladtrykningen vilde være større for en større Rotationshastighed, og omvendt. Tænke vi os derfor, at Rotationshastigheden blev større, vilde Jordens Dele, hvis de vare flydende, bevæge sig mod Ækvator, indtil Jordens Form havde faaet en til den større Rotations- hastighed svarende Fladtrykning; blev omvendt Rota- tionshastigheden mindre, vilde Delene flyde mod Polen, til Fladtrykningen var bleven saa lille som den, der svarer til den mindre Rotationshastighed. Tænke vi os nu, at et Legeme bliver sat i Bevægelse fra Vest mod Øst, vil det bevæge sig med større Hastighed om Jordaksen end Jorden; det vil derfor komme til at bøje af mod Ækvator; paa den nordlige Halvkugle