Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

33 Afvigelsen. Forestiller Fig. 7 et Snit gennem Jordaksen, vil Tiltrækningen AT paa et Punkt A paa Overfladen altsaa være rettet mod Centret O. Resultanten af Masse- delenes Tiltrækning er saaledes i Almindelighed ikke vinkelret paa Tangenten til A (undt. ved Polerne og ved Ækvator), og vi kunne da opløse AT i to Komposanter, den ene, AN, vinkelret paa Tangenten, og den anden, AM, vinkelret paa Jordaksen. Den første af disse, der falder sammen med Tyngderetningen, virker alene som Tryk; den anden bruges alene til at holde Punktet A i den kreds- formige Bevægelse, som den i Løbet af et Stjernedøgn fuldfører om Jordaksen. Betegne vi A’s Afstand fra Jord- aksen ved r og ved co Vinkelhastigheden i Jordens Akse- omdrejning, vil den Kraft, der fordres til at holde en Masseenhed i A i Rotation om Jordaksen med samme Rotationshastighed som Jorden, være udtrykt ved (rra)2 2 v = -—— = rrø2. r Da nu Delene paa Jordoverfladen kunne bringes i Hvile paa en vandret Overflade, maa Tiltrækningens Komposant i Retning af Jordaksen for en Masseenhed netop være = rw2. Et Legeme, der hviler paa Jorden, og som altsaa deltager i dennes Akseomdrejning, vil altsaa i Forhold til Jorden forholde sig, som om det alene var paavirket af den vertikale Tyngdekraft, saa at det ikke vil sættes i Bevægelse af nogen horizontal Kraft. Forholdet bliver der- imod anderledes, naar et Legeme er sat i Bevægelse i Retning af en Parallelkreds, hvorved det faar en anden Omdrejningshastighed om Jordaksen end de faste Dele paa Jorden. Sættes f. Eks. et Legeme i Bevægelse fra Øst mod Vest, altsaa i modsat Retning af Jordens Bevægelse, og kalde vi Legemets Hastighed paa Jordoverfladen h, vil der til at vedligeholde Legemets Bevægelse om Jord- aksen for en Masseenhed fordres Kraften: 3