Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

50 Newfoundlands Banken og afgive til denne de faste Bestanddele af Jord og Klipper, som de have ført med sig fra de Bræer, hvoraf de ere dannede. Som Eksempel paa, hvor mange Isbjerge, der kunne træffes i Nærheden af New-Foundland, skulle vi anføre, at et Skib engang i Løbet af 24 Timer passerede ikke mindre end 351. Da Labradorstrømmen her ligger tæt op til Golf- strømmen, forekommer der i disse Egne af Havet stærke Forandringer i Havets Varmegrad. De stærke Tempera- turfald paa korte Strækninger have til Følge, at tætte Taagemasser, navnlig med sydlige Vinde, lejre sig over hele den her omtalte Del af Havet, hvad der i Forbindelse med de mange Isbjerge gjør Sejladsen farefuld. 59. I de øvrige Oceaner frembringe de fremherskende Vinde paa samme Maade Havstrømninger. I det Store Ocean have vi saaledes ligesom i Atlanterhavet Passat- driftstrømme i Passatregionerne og østgaaende eller vestlige Strømninger i de vestlige Vindes Bælte. Ogsaa det Store Ocean har sin Floridastrøm, der her kaldes Kuro-Siwo, og som løber langs med Østkysten af den japanske Øgruppe. I det Indiske Ocean frembringer den .stadig blæsende Sydostpassat ligeledes en østlig mod Vest gaaende Strøm. I den nordlige Del af dette Ocean ere Strømforholdene paa Grund af Monsunvexlen derimod ikke saa regel- mæssige. 60. Strømninger i Havet kunne paavises paa for- skellige Maader, som ved Genstande, der flyde i Havet, som Drivtømmer og andre Plantedele samt Isbjerge. Naar man saaledes paa Kysterne af Spitsbergen har funden Træstammer, der have deres Hjem i den sydlige Del af Nordamerika, er dette et Bevis for Tilstedeværelsen af en Strøm, der fører Vand fra den mexikanske Bugt helt op til Spitsbergen. Isbjergene ved New- Foundland og længere Syd paa stamme fra det arktiske Nordamerikas Isbræer. Endvidere kunne Havstrømninger