Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

53 og for de Steders Vedkommende, der ligge ved Havet, ved de Oversvømmelser, der kunne foraarsages ved dettes pludselige Stigning. At Havet kommer i et voldsomt Oprør, der kan være ødelæggende for Skibe, er en Selv- følge. Dog er Søgangen ikke stærkest udenfor Orkanens Centrum. Den voldsomme Vind afskærer Bølgetoppene og forvandler dem til Støv. Anderledes er det derimod i selve Centret. Her er Havet i stærkest Oprør, fordi mægtige Bølger fra alle Sider styrte ind i det vindstille Rum. Idet de forskellige Bølgesystemer her gribe ind i hinanden, opstaar der pyramideformede Bølgetoppe, hvor- ved der frembringes en Søgang, som sammenlignes med Havets Brænding i en Storm ved et Klipperev. I denne Søgang er et Skib fuldstændig uden Styr, og dens Virkning frygtes mere end selve Orkanens. I det stærkt luftfortyndede Rum i Orkanens Centrum suges Vandet højere op end udenfor samme. Forskellen mellem Lufttrykket ved Orkanens Omkreds og dens Midte kan i denne sidste hæve Vandet flere Fod over Hav- fladen udenfor Orkanen. Den saaledes frembragte Orkan- bølge er saaledes i det aabne Hav vel ikke høj, men indeholder paa Grund af sit store Tværmaal en umaadelig Vandmasse. Naar derfor Orkanen kommer fra Havet imod Land, stuves Orkanbølgen op mod Kysterne og kan foraarsage forfærdelige Oversvømmelser. Saaledes over- svømmede en Orkanbølge i Oktober 1876 ved Mundingerne af Ganges et Areal paa 130 Kvadratmile, ved hvilken Lejlighed mere end 200000 Mennesker mistede Livet. 63. Orkanernes Baner og Hyppighed. 1 det Atlantiske Hav opstaa Orkanerne omtrent ved 10° n. B. Deres Centre, der føre hele Orkanen med sig-, bevæge sig sædvanlig først mod Nordvest; i Nærheden af Krebsens Vendekreds drejer Centret i nordlig Retning for derpaa at bevæge sig mod Nordost. Orkanen taber i Reglen sin Styrke, naar den bevæger sig videre under højere Bredde-