Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1890
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 123
UDK: 551.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Vindene saaledes som i de tempererede Bælter. De
tropiske Hvirvelstorme ere altid ledsagede af overordentlig
stærke Regnskyl, ledsagede af Lyn og Torden. Den
stærke Luftfortynding over Centret bevirker, at Luften
roed stor Voldsomhed styrter ind mod dette. Vindstyrken
tiltager hurtig fra Omkredsen til Nærheden af Centret,
hvor den pludselig hører op for ligesaa pludselig at be-
gynde, naar Centret er passeret. I selve Centret hersker
Stille eller flove Vinde. Luften er over dette Rum i en
stærkt opadgaaende Bevægelse; den derved foraarsagede
Afkøling bevirker, at der over Centret altid findes en
mægtig, mørk Sky, der udsender saa voldsomme Strømme
af Regn, at denne kan foraarsage Oversvømmelser, navnlig
naar Centrets Bevægelse er langsom. Toppen af denne
Sky kan hæve sig endog til flere Miles Højde. Skymassen
kan være saa læt, at den midt om Dagen frembringer
et næsten natligt Mørke. Undertiden kan Skym assen
aabne sig over Centret; man kalder den Aabning, der
saaledes viser sig, for „Orkanens Øje“.
Selve Orkanens Sted iagttages allerede i det fjerne
ved en Skybanke, der, efterhaanden som Orkanen kommer
nærmere, hæver sig højere over Horizonten. I lang Afr
stand fra Centret viser sig et Skylag af Cirro-Stratus,
der i Begyndelsen kun er meget tyndt, men senere bliver
tættere uden dog at blive saa tæt, at ikke Solen og
Maanen kunne ses igennem det. Ved Solens- Op- eller
Nedgang farves dette Skydække af saa livlige Farver, at
det ser ud, som om „hele Himlen staar i Flammer",
hvorved den i de tropiske Egne saa kortvarige Dæmring-
forlænges. Naar Orkanen kommer nærmere, gaar Cirro-
Stratus Sløret over til tykke og mørke Regnskyer, der
foruden Regn hyppig udsende Lyn.
Orkanens ødelæggende Virkninger foraarsages ikke
alene ved Vindens Styrke, der kan ødelægge Bygninger
og Træer, men ogsaa ved de voldsomme Regnskyl