Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

55 af dette Ocean bevæge Orkanerne sig i Reglen først mod Sydvest; omtrent ved Vendekredsen bøje de i en mere sydlig Retning og vende sig derpaa mod Sydost. Banerne af Orkanerne syd for Ækvator ere altsaa symmetriske med Orkanbanerne i Atlanterhavet nord ibr Ækvator. I det Store Ocean have Orkanbanerne nord for Ækvator samme Form som i Atlanterhavet; de syd for Ækvator forekommende Baner ere ligeledes her symmetrisk beliggende til Banerne nord for Ækvator. 64. Storme. Ved en Storm forstaar man en stærk Vind, hvis Hastighed overskrider en vis Grænse, der anslaas til 18—20 Meter i Sekundet. Stiger Hastigheden til 35 Meter og derover, gaar Stormen over til at blive en Orkan. De fleste Storme ere C y k 1 o n s t o r m e; de ere altsaa ikke i deres Væsen forskjellige fra Orkanerne. Imidlertid have dog Cyklonstormene i de temperede Bælter nogle Ejendommeligheder, ved hvilke de, foruden ved deres mindre Styrke, adskille sig fra Orkanerne. Vi have ovenfor omtalt, at de Arealer med lavt Lufttryk, indenfor hvilke Orkanerne opstaa, kun have en forholdsvis lille Udstrækning, hvis Gjennemsnit, om end noget forskelligt, dog sjeldent naar op til mere end 80 Mile. Isobarerne om det Areal, inden for hvilket en Orkan blærer, ere til alle Sider stærkt sammenpakkede, og Vinden opnaar derfor Orkanstyrke paa alle Sider af Centret. I de tempererede Bælter derimod have de Arealer med lavt Lufttryk indenfor hvilke Cyklonstorme findes, en Diameter af indtil flere hundrede Mile. I de tropiske Orkaner have Isobarerne en næsten cirkelrund Form, og Vinden blæser med samme Styrke i alle Punkter i samme Afstand fra Centret; i Cyklonerne i de tempererede Bælter derimod, have Isobarerne som oftest en uregelmæssig, langstrakt og bugtet Form, og Vinden naar ofte kun i en lille Del af Cyklonens Areal Styrken af en Storm.