Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

63 stiger over Dugpunktet. Omvendt kan en Afkøling i de højere Luftlag fremkalde et Skydække, der ikke er hidført af Blæsten. Toppene af Bjergene ere ofte omgivne af Skyer, medens Himlen ellers er fri for saadanne. Bjergene tvinge nemlig Luften til at stige op ad den Side, der vender mod Vinden. Denne opadstigende Bevægelse frem- bringer en Afkøling, der er Aarsag til Sky dannelsen. Er Siden af et Bjerg koldere end Luften, kan dette ogsaa frembringe Skyer omkring Bjerget. Naar Skyerne atter af Vinden føres bort fra Bjerget, fordampe de i den varmere Luft. Naar en med Skyer eller Taage opfyldt Luft tvinges til at blæse ned ad Læsiden paa en Bjergryg, opvarmes Luften ved den nedadgaaende Bevægelse, og den nedad- gaaende Luft bliver da skyfri. Gaar man under saa- danne Omstændigheder over et Bjergpas, ser man ofte paa Pashøjden Skyerne staa som en Mur, der danne en skarp Skillevæg mellem Egnene pan Bjergets Læside, hvor Himlen er klar, og paa Vindsiden, hvor Vejret er skyfuldt og regnfuldt. I stærk Kulde er Luften ofte fyldt med fine Isnaale. Som vi senere skulle se det, godtgør ogsaa Dannelsen om Sol og Maane af Lysringe, der dannes i det højt- svævende Slørskyer (Cirro-Stratus), at disse ere dannede af Iskrystaller. 78. Skyformer. Ihvorvel Skyerne have et meget forskelligt Udseende, lade de sig dog henføre under visse Hovedformer: 1) Cirrus eller Fjerskyen (Fig. 15) kaldes den fine, hvide Sky, der har Udseende som Fjer eller som et fint Næt af ulige Tæthed. 2) Cirro-Stratus, eller Slørskyen er en Sky- form, der stundom overdækker hele Himlen som et Taage- slør, gennem hvilket man dog altid kan se Solen og