Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

62 Ligger Dugpunktet under Frysepunktet, udskiller Luftens Vanddampe sig i fast Form som Rimfrost paa faste Genstande, der ere afkølede til Dugpunktet og der- under. Af den Grund fremkommer der lettere Natte- frost i Dale end paa Bakker. En stærk Fordampning i rolig Luft befordrer ogsaa Afkølingen. Derfor er Natte- frost hyppigere paa fugtige Steder end paa tørre. 76. Taage fremkommer, naar Vanddampene for- tættes i selve Luften i Nærheden af Jorden. Den bestaar af overmaade smaa Vanddraaber. Aarsagen til Taage- dannelsen, som til enhver anden Fortætning af Vand- dampe, er en Afkøling. Saaledes dannes der om Efter- aaret meget hyppig i stille Vejr Taage over Havet, fordi Havet paa denne Aarstid i Almindelighed er varmere end Luften. De Dampe, der stige op fra det varme Vand, blive derfor afkølede, naar de komme op i den koldere Luft, og naar denne ikke fornyes ved frisk Til- førsel, bliver den hurtig mættet med Damp, hvis For- tætning frembringer Taagen. I stærk Kulde, naar Luftens Temperatur er meget lav i Forhold til Vandets, „ryger“ derfor dette. Paa lignende Maade danner der sig om Aftenen efter en varm Dag i stille Vejr Taage over Søer og Enge. Omvendt kan der ogsaa fremkomme Taage, naar en varm og fugtig Vind afkøles ved at blæse hen over en koldere Havflade eller Jordbund. Af den Grund ere Taager meget hyppige om Vinteren, naar Tøvejr følger efter længere Tids Frost. 77. Skyer ere Taager, der dannes i højere Luftlag. At Skyerne kunne svæve i Luften, skyldes den Omstæn- dighed , at Luften gør en forholdsvis stor Modstand mod smaa Legemers Fald, og dels den Omstændighed, at de smaa Vanddele, hvoraf de ere dannede, ofte fordampe, naar de synke ned i varmere Luftlag. Skyerne kunne forsvinde fra Himlen uden at føres bort af Blæsten, naar Luftens Temperatur i de Egne, hvor de svæve,