Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

61 74. Luftens relative og absolute Fugtighed have saavel en daglig som en aarlig Periode. Den relative Fugtighed er størst om Natten og mindst om Dagen; dette følger deraf, at jo koldere Luften er, desto færre Dampe kan den optage, og desto nærmere vil den altsaa for samme Dampmængde være ved sit Mætningspunkt. Heraf følger ogsaa, at den relative Fugtighed gjennemgaaende er større om Vinteren end om Sommeren. Den absolute Fugtighed eller Damptrykket stiger i Reglen med Varmen, fordi Luftens Evne til at optage Vanddampe vokser med Temperaturen. Den absolute Fugtighed er derfor gennemsnitlig større om Dagen end om Natten og større om Sommeren end om Vinteren. 75. Ved Dugpunktet forstaarman den Temperatur, til hvilken Luften maa afkøles for at være mættet med Damp. Duggen bestaar afVanddraaber, som sætte sig paa faste Genstande, der ere bievne afkølede ved Udstraaling om Aftenen og om Natten, og som derfor afkøle de Luftlag, der ere i Berøring med dem, til Dugpunktet. Duggen fremkommer rigeligst ved klar Himmel og rolig Luft. En skyfri Himmel befordrer nemlig Udstraalingen og derved Afkølingen af de Genstande, paa hvilke Duggen sætter sig; er Luften rolig, bliver Dugdannelsen rigeligere, fordi Luften derved faar Tid til at blive tilbørlig afkølet af de Genstande, den er i Berøring med, hvad der ikke er Tilfældet, naar det blæser. Jo varmere Dagen har været, desto flere Vanddampe har Luften kunnet inde- holde, og desto rigeligere er i Reglen Dugdannelsen. Alt, hvad der hindrer Afkølingen ved Udstraaling, hindrer ogsaa Dannelsen af Dug-. Derfor fremkommer der ingen Dug under et over Jorden udspændt Klæde, under Broer eller Træer med tæt Løvværk. Ogsaa Skyer modvirke Dugdannelsen.