Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

60 V III. Luftens Fugtighedsforhold. Relativ og absolut Fugtighed. — Dug. — Rim. — Taage. — Skyer. — Regn. — Regnmaaleren. — Sne. — Hagl. — Nedbøi’ens Fordeling over Jorden. — Isbræer. 72. Tør og fugtig Luft. Luften er desto tørrere, jo flere Vanddampe den er i Stand til at optage for- uden dem, den alt indeholder. Derimod siges Luften at være fugtig, naar den er mættet eller nærved at være mættet med Vanddampe. Da Luften kan optage des flere Dampe, jo varmere den er, er den i Reglen tørrere om Sommeren end om Vinteren, skønt den i den første Aarstid indeholder flere Dampe end i den sidstnævnte. 73. Luftens relative Fugtighed bestemmes ved Forholdet mellem den Mængde Vanddampe, der findes iLuften, og den Mængde, som Luften er iStand til at indeholde ved den forhaanden- værende Temperatur. Naar saaledes Fugtigheds- tilstanden angives ved 88 pGL, vil dette sige, at der findes 88 pCt. af den Mængde Vanddampe, som Luften ved den forhaandenværende Temperatur maa indeholde for at være mættet. Er Luften mættet med Fugtighed, er den relative Fugtighed 100 pCt. Luftens absolute Fugtighed bestemmes ved den Mængde Vanddampe, der findes i Luften. Da den Mængde Vanddampe, der findes i et vist Rumfang Luft, er proportional med Damptrykket, bruges dette sidste som Maal for den absolute Fugtighed. De Instrumenter, ved Hjælp af hvilke den relative og absolute Fugtighed bestemmes, ere bekendte fra Fysikken.