Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

69 Regnskyl. Medens saaledes Vestkysten af Forindien er overordentlig rig paa Regn om Sommeren, har Østkysten derimod paa samme Tid sin tørre Periode, eftersom Syd- vestmonsunen har afgivet sin Regnmængde ved at stige op over Bjergene. Østkystens (Coromandelkysten) Regntid falder derimod om Efteraaret og den første Del af Vinteren, naar Nordostpassaten blæser ind over denne Kyststræk- ning. Den aarlige Nedbørsmængde kan i Troperne naa op til flere Metre; saaledes er Regnhøjden i Mahabaleshwar i Ghates Bjergene over 6 Metre, der saa godt som ude- lukkende falder i de 4 Maaneder fra Juni til September. Den største bekendte aarlige Regnmængde falder i Che- rapunji paa Højsletten Chassia Hilis (Ostindien); Regn- højden er over 12 Meter aarlig. I de tempererede Bælter træffe vi ikke en saadan periodisk Fordeling af Nedbøren som i de tropiske Egne; tilmed er Nedbøren her langt mindre. I Europa er den størst paa de vestlige, bjergfulde Kyststrækninger af de britiske Øer og Norge. Aarsagen til disse Egnes Rigdom paa Regn ligger i den Omstændighed, at de vestlige og syd- vestlige Vinde, der her ere de fremherskende, tvinges til at stige over Kystbjergene, hvorved de afkøles. I disse paa Nedbør saa rige Egne kan den aarlige Mængde naa op til 1—-2 Meter. I Danmark er den aarlige Middel- mængde 60cm; for de forskellige Dele af Landet kan Middel- nedbøren veksle mellem 45 og 70cm. Særlig fattige paa Regn ere de Steder paa Havene, hvor Passaterne blæse, og de store Ørkner i Asien og’ Afrika. Da Passaterne blæse mod de varme Egne, kunne de vanskelig mættes med Dampe. Tvinges de derimod til at stige op ad bjergfulde Strækninger, afgive de en rigelig Nedbør. Tilstedeværelsen af Ørkner hidrører fra Manglen paa Regn. Saharas Regnfattigdom skyldes den