Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

68 kommer ved, at Temperaturen af de højere Luftlag er over Frysepunktet og af de lavere under samme. 84. Nedbørens Fordeling over Jorden. I de ækvatoriale Egne falder Nedbøren saa godt som ude- lukkende paa den Tid af Aaret, da Solen kulminerer i Nærheden af Zenit; man kalder derfor denne Tid Regntiden. I Nærheden af Ækvator, hvor Solen kul- minerer i Zenit cl. 21 Marts og d. 22 September, ind- træder Regntiden to Gange om Aaret. I Nærheden af Vendekredsene falder Regntiden kun een Gang* aarlig, nemlig for den nordlige Vendekreds i Juni og for den sydlige i December. I de ækvatoriale Egne falder altsaa Regntiden paa den varmeste Tid af Aaret, ligesom ogsaa Regnen falder paa den varmeste Tid af Dagen. I Regntiden ere Nætterne næsten altid klare, og Solen staar straalende op. Op paa Formiddagen bedækkes Himlen med Skyer, og Regnen begynder snart at falde med en Styrke, der langt over- gaar den, med hvilken den falder i de. tempererede Zoner. Om Eftermiddagen aftager Regnen, og om Aftenen bliver Himlen atter klar. Regnen i de ækvatoriale Egne skyldes de opadstigende Luftstrømme, der fremkomme om Dagen ved den stærke Opvarmning af Solen. Naar Afkølingen begynder om Efter- middagen, standser den opadgaaende Luftstrøm, Regnen aftager derfor i Styrke, og klart Vejr indtræder. I Ostindien ere Forholdene dog for visse Egne noget anderledes med Hensyn til den Tid paa Aaret, da den største Regnmængde falder. Om Sommeren blæser den regnfulde Sydvestmonsun ind over Forindien med- førende en stor Mængde Dampe, som den har optaget fra det varme Indiske Ocean. Denne Vind træffer paa Vestkysten (Malabarkysten) de høje Ghates Bjerge og bliver ved at stige over disse tvungen til at afgive en stor Mængde af sine Vanddampe i Form af mægtige