Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

74 For at kunne udføre Maalinger, der indbyrdes kunne sammenlignes, maa Elektroskopet tillige kunne benyttes som Elektrometer, hvorfor det maa være forsynet med en Inddeling, der tjener til at udmaale Udslagets Størrelse. Værdien af dette kan bestemmes ved at maale de Udslag, der frembringes ved at sætte Elektrometret i ledende Forbindelse med den ene Pol af et galvanisk Batteri, hvis Elementers Antal man lader variere. Et Elektrometer, der meget ofte bruges til Maalinger af Luftelektriciteten, er W. Thomsens Kvadrant- elektrometer (s. Ellingers M. og- El. S. 43). 87. Luftelektriciteten har saavel en aarlig som en daglig Periode. Den er ved klar Himmel større om Vinteren end om Sommeren og større paa den kolde Tid af Dagen end paa den varme. I Almindelighed er den altsaa størst, naar Vanddampenes Mængde i Luften er mindst, og omvendt. Skyer svække i Almindelighed Luftelektriciteten; ikke sjældent kan denne ved overtrukken Himmel blive negativ elektrisk. Nedbør er ofte stærkt elektrisk, hyppig negativ. 86. De nyere Undersøgelser gjøre det sandsynligt, at Jorden har et Overskud af negativ Elektricitet, og at den Elektricitet, der findes i Luften skyldes Fordeling- eller Meddelelse fra Jorden. Efter denne Antagelse er Luften ved klar Himmel og, naar faa Vanddampe ere til Stede, ikke eller kun i ringe Grad elektrisk. Den Elek- tricitet, der under saadanne Forhold paavises ved et Elektroskop, skyldes da alene en i Elektroskopets Metal- stang fremkommen Fordeling. Jo højere Stangen gøres, desto stærkere bliver Fordelingen; Teorien godtgør end- videre, at den veel Fordelingen frembragte Elektricitet maa vokse med Stangens lodrette Højde efter samme Lov, som Iagttagelserne vise det. Vanddampe, der stige til Vejrs fra Jorden, føre dennes Elektricitet med sig; herved for- klares, at Luftelektricitetens Styrke aftager, naar Vand-