Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

78 med en lang- elektrisk Gnist med ofte flere Forgreninger (Fig. 21). Lynstraalen kan have en Længde af over en Mil. Vi maa dog ikke af denne store Længde drage den Slutning, at de modsatte Elektriciteter, der findes i to Skyer, mellem hvilke et saa langt Lyn slaar over, have en saa stor Tiltrækning til hinanden, at der derved kan foraarsages en Udladning. Skyerne udgøre nemlig ikke nogen ensartet Masse; de ere dannede af en Mængde smaa Vandpartikler, og et Lyn, der forekommer os som en enkelt slor Gnist, er derfor uden Tvivl dannet af en Mængde partielle Udladninger, der foregaa mellem Skyernes enkelte Dele paa lignende Maade som Udladningen gennem et Lynildsrør. Fladelynet, der er den hyppigst forekommende Lyn- ildsform, viser sig som en bred lysende Flade, der op- lyser Skyerne enten i deres hele Udstrækning eller Iblot paa deres Rande. Kuglelyn ser ud som en Kugle af glødende Luft, der bevæger sig forholdsvis langsomt og stundom i nogle Øjeblikke kan holde sig i Hvile. Det springer med Eks- plosion. Fænomenet er temmelig sjældent, og dets Til- værelse har tidligere været betvivlet. Den Tid, i hvilken Lynstraalen og Fladelynet varer, er saa ringe, at alle i Bevægelse værende Legemer synes at staa stille, naar de om Natten oplyses af Lynet. Saa- ledes ser man, naar det lyner i Mørke, Regndraaberne som hvilende i Luften, uden at man kan iagttage deres Bevægelse; Hjulene i en Vogn, der kører, ses ikke at dreje sig o. s. v. Ved Forsøg har man funden, at Lynet ikke varer V20000 af et Sekund. Kornmod er Genskin paa Himlen af fjerne Lyn. St. Elm s i Id er et elektrisk Fænomen, der svarer til Elektricitetens Udstrømning af smaa Kugler paa Kon- duktoren til en Elektricermaskine. St. Elmsilden viser sig undertiden, naar Luften eller Jordoverfladen er stærkt