Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

80 ridsene tabe i Skarphed. En bortfjernet Genstand viser sig i Almindelighed for os som overtrukken med et blaa- graat Skær, der gør Enkelthederne utydelige, saaledes som navnlig Bakker og Bjerge ses i Frastand. Denne Virkning af Luftens Mangel paa Gennemsigtighed betegner man ved Navnet Luftperspektivet. I større Højder, hvor Luften er renere, er dens Gennemsigtighed betydelig større end paa Lavsletterne. Idet Luftperspektivet mere eller mindre forsvinder, ses bortfjernede Genstande næsten ligesaa skarpt som nær- liggende, kun Synsvinklen bliver naturligvis mindre. En Slettebeboer kan derfor vanskelig bedømme Afstande paa Højlandet, idet han stedse er tilbøjelig til at bedømme disse for smaa. Luftens Gennemsigtighed er imidlertid for et og samme Sted en meget foranderlig Størrelse. I Alminde- lighed er Luften ikke særlig gennemsigtig paa skyfrie Dage, navnlig ikke naar en Række saadanne Dage er gaaet forud. Luften opnaar i Reglen sin største Gennem- sigtighed, naar godt Vejr indtræder efter en vedvarende Regn. Aarsagen til Luftens Mangel paa Gennemsigtighed antages at skylde Tilstedeværelsen af fint Støv og mikro- skopiske Plantedele. 96. Luftens blaa Farve forklares ved Lysets Til- bagekastning fra de i Luften svævende overordentlig smaa Støvpartikler og Vanddraaber. Teorien for Lyset godtgør nemlig, at overordentlig smaa Legemer tilbagekaste Straa- lerne af den mest brydbare Del af Solspektret med større Intensitet end de øvrige Straaler, saa at det fra saadanne Smaadele tilbagekastede Lys bliver blaat. Herved for- klares det ogsaa, at Luftens Farve bliver mere hvidlig, naar en stærkere Fortætning af Vanddampene indtræder. Naar nemlig de smaa Vanddraaber i Luften blive saa store, at deres Diameter biiver flere Lysbølgelængder,