Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

81 blive alle Straalearter tilbagekastede med samme Inten- sitet, saa at det tilbagekastede Lys bliver hvidt. 97. Aften- og- Morgenrødmen fremkomme ved, at de tættere Dele af Atmosfæren og da navnlig dennes Vanddampe fortrinsvis indsuge de Straaler, der høre til den mere brydbare Del af Spektret. Naar Solen staar lavt paa Himlen, maa Solstraalerne tilbagelægge en større Vej gennem den tættere Del af Atmosfæren, end naar Solen er højt over Horizonten. Ser man derfor gennem et Spektroskop paa den af Solen belyste Himmel, vil man finde, at Liniernes Antal og Bredde i høj Grad forøges, efterhaanden som Solen kommer nærmere til Horizonten, og at hele den mest brydbare Del af Spektret paa denne Maade næsten helt forsvinder, saa at Spektret fornemmelig kun kommer til at indeholde røde og gule Straaler. 98. Lysets spredte Tilbagekastning fra Luften be- virker, at Himmelhvælvingen om Dagen ses som en lysende Flade. Hvis Lysstraalerne ikke bleve tilbage- kastede af Atmosfæren, vilde Himlen se ud som en mørk Hvælving, paa hvilken Stjernerne vilde ses ogsaa om Dagen. Alle Steder, der ikke bleve beskinnede af Solen, vilde være fuldkommen mørke. Det er det fra Luften tilbagekastede Lys, der oplyser de Steder, der ligge i Skygge for Solen. 99. Lysets Brydning i Luften bevirker, at Genstande kunne ses i en nogen anden Retning end deres virkelige. Man skelner mellem den astronomiske og- terre- striske Refraktion. Paa Grund af den første ville alle Stjerner, undtagen de i Zenit, ses i en større Højde over Horizonten end deres virkelige. Lad nemlig- T (Fig. 22) forestille Jorden og AB en Lysstraale, der kommer fra en Stjerne, og som fra det tomme Rum trænger ind i Atmosfæren; denne Straale vil da brydes i Retningen BC og- nærme sig Indfaldsloddet, der her falder sammen 6