Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

87 saaledes, at deres Indfaldsvinkler ligge i Nærheden af en vis bestemt Vinkel, efter Udtrædelsen blive parallele, saa at altsaa Øjet ved at modtage disse parallele Straaler, ser stærkere Lys i den Retning, hvori disse Straaler komme, end i nogen anden. Det gælder altsaa om at godtgøre, at der gives en Indfaldsvinkel, for hvilken en lille Forandring- af i ikke medfører nogen Forandring- af a. Forandres Indfaldsvinklen med i', ville Brydnings- vinklen og i Almindelighed ogsaa den Vinkel a, som den af Draaben udtraadte Straale danner ved de direkte Solstraaler, ogsaa forandres. Vi ville kalde Forandringerne i disse Straalers Retninger b' og i Vi have da ifølge (I) a + a' — 4 (b + b') — 2 (i + i'), hvoraf a' = 4 b' — 2 i'. Skal nu en lille Forandring af i ikke frembringe nogen Forandring af a, maa man have: 2b'=i' . . . (II). Endvidere have vi: sin (i + i') = n sin (b + b'), hvor n er Vandets Brydningsforhold. Udvikles Leddene i den sidste Ligning, haves: sin i. cosi' + sini' cosi = n sinb. cosb' + n sinb' cosb ... (III). Da imidlertid i' og b' ere forudsatte at være meget smaa, kunne cosi' og cosb' sættes = 1 samt sini' og- sinb' lig med deres Buer. Ligningen (III) kan da skrives: sini + i'cosi = n sinb + nb'cosb ... (IV). Sættes i denne Ligning: sini —nsinb og- ifølge (III) i' = 2b', faar man: 2cosi — n cosb,