Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

9 ind i Kroppens Hulheder og udbrede sig derfra til de nærmere og fjernere Organer. Hvor de nu sinde Be- tingelserne for deres videre Udvikling, begynde de strax at voxe. Tidligere var de usynlige for de blotte Øjne, men nu vise de sig som Legemer, der, indeslut- tede af Biudevcrvet, see ud som smaa hvide Stifter. Disses Størrelse tager bestandigt til, idet der efter nogen Tids Forlob samler sig en vandagtig Bædske i deres Indre, som bringer dem til at svulme op. Dette opsvulmede, blæreagtige Legeme, frembringer nu tidligere eller sildigere, naar det har uanet et Knappenaalshoveds, en Nods eller et Kirsebærs Størrelse, ved Knopskydning fra Jndervceggen et Bændelormehoved, saaledes som allerede Goze paaviste. At dette Hoved for at udvikle sig nødvendigvis man fores over i Tarmkanalen paa et eller andet Dyr er allerede blevet sagt ovenfor. Paa det oprindelige Dannelsessted forandrer Blæreormen sig ikke mere væsentligt. Den voper kun langsomt, men stadigt, ind- til Doden efter en kortere eller længere Aarrcekke gjor Ende paa den. Naturligvis gaac talrige Blære orme tilgrunde uden nogensinde at naae Maalet for deres Udvikling. Rigtignok er det kun et Tilfælde, naar Blærerne blive fortærede af et Dyr, som egner sig til deres Udvikling, men er det ikke det samme Tilfælde, som hver Dag tilforer Edderkoppen eller et andet Rovdyr sit Bytte. Det, som vi kalde Tilfælde er, saavelsom Alt, hvad der fleer, Resultatet af en Kjæde af Omstændigheder. Jo simplere og tydeligere denne Sammenkjædning af Omstændigheder er, desto sandsynligere og filtrere bliver