Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

11 Allerede tidligt formodede de fleste Naturforskere, at Tinten var Ungdomstilstanden af den hos Menne- flet levende Bændelorm (Taenia solium). Dels var det Overensstemmelsen i Hovedkrogenes Form og Antal, som kastede et Lod i Vcegtflaalen, dels det, at begge Snylteres Bærere stode i et nært Forhold til hinanden, dels endelig den Kjendsgjerning, at Tinten ogsaa stun- dom forekom hos Menneflet. Denne Hypotheses Berettigelse maatte imidlertid proves ved Experimenter. Allerede det forste Forsøg paa at gjore et Svin tintet ved Menneskets almindelige Bændelorm havde et heldigt Udfald. Halvfemte Manned ester Fodringen fandt vail Beneden sit Forsøgsdyr befængt med Tinter. Dette Resultat kunde dog ikke kaldes afgjorende, da Svinet jo kunde have havt Tinterue iforvejen. For at mode denne Indvending behøvedes et ftørre Antal Experimenter, som bleve anstillede af Haubner og Leuckardt. De experimenterede begge hver paa fem unge Grise, tagne af tintefrie Kuld. Disse sodredes nred modne Bccndelormeled, hvilke de spiste som en særegen Delikatesse. Af alle Dyrene forbleve kun to sunde, medens alle de ovrige bleve mere eller mindre tintede. Hvad der endnu mere taler for, at Blæreormene have deres Oprindelse fra de nedflugte Bændelormeled, er den Kjendsgjerning, at deres Udvikling svarede til Fjernelsen fra det Tidspunkt, hvorpaa Fodringen fandt Sted. For at være ganske sikker i sin Sag har Leuckardt endogsaa konstateret Mangelen af Tinter hos sine