Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Forfatter: Rudolf Leuckart

År: 1864

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 616

med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.

Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
21 det i saa høj Grad, nt den ene af dem, som havde fortæret de fleste Led, tre Uger efter Fodringen døde paa Grund af Experimentes Følger. Bed dens Sek- tion viste det sig, at ikke blot Mufllerne husede Tinter, men endogsaa de indre Organer, især Hjertet og Lymphekjertlerne. Disse Sidste vare inflammerede saa stærkt paa Grund af de mange Embryoner, som vare indvandrede i dem og havde udviklet sig, at det havde soraarsaget Døden. Ogsaa det andet Forsøgsdyr blev sygt 3 Uger efter Experimentes Begyndelse, omend- fljondt det kun havde fortæret nogle og fyrgeogtyve Led. Efterat det var kommet sig, star man forst en Mustel ud. Denne indeholdt Tinter, som vare tydeligt for- skjellige fra de almindelige Svinetinter, omendstjondt de endnu ikke vare fuldt udviklede. Da Kalven efter tre Maaneders Forlob blev slagtet, viste Tinterne sig fuldstændigt udviklede og holdt sig dennegang ligesom hos Svinet, fortrinsvis til Musklerne. De vare uden Krogkrands og viste sig ogsaa ved andre Karakterer som Afkom af T. medioc. Saaledes er det tydeligt bevist, tit Mennesket hos os huser to forskjelllge Bændelorme, en væbnet Art, som det faner fra Svinet og en nvæbnet, som det faaer fra Oxen. Paa Grund af de forstjellige Op- fostringsdyr kan man ogsaa forklare de ovenfor frem- hævede Ejendommeligheder i begge Arters lokale og geographiste Forhold. Hvor man spiser meget Sviue- kjod, som f. Ex. i det nordlige Tydflland, der vil ogsaa T. solium være ben hyppigste, medens det i det modsatte Tilfælde er T. medioc., som hyppigst fore-