Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Forfatter: Rudolf Leuckart

År: 1864

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 616

med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.

Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
28 Overforing forstaaelig, heller ikke at omtale, at vore Bronde i Kjobstæderne og Landsbyerne ofte ere an- lagte i mistænkelig Nærhed ved Retirader og Møg- dynger. Mulighedernes Gebet udvides naturligvis her i samme Forhold som Orden og Renlighed aftage i Hus- holdningen, hvilket man ogsaa kan see deraf, at Tinte - sygdommen er meget hyppigere i be lavere Stænder end i de højere og i Middelstanden, omendskjondt de alle omtrent lige hyppigt hjemsoges af Bændelormen. Selv den smaaligste Nøjagtighed og den omhyggeligste Bevogtning kan imidlertid ikke ganske fjerne de Farer, som en Bændelormepatient sætter sine Omgivelser i. For den Syge selv er dog disse Farer endnu ftørre. Dette maa nu ikke forstaaes saaledes, at Bændelorme- æggene udenvidere kunne udvikles i Tarmen og derfra vandre over i Legemet. Forend Embryonerne vandre ud i de peripherifle Organer maa de være fri, og det kan de kun blive i Maven, naar Mavesaften har virket paa Wggeskallen. For at Patienten altsaa skal kunne smittes ved sin Bændelorm, maa dens Wg forst fores over i hans Mave. Hvor let kan nu ikke en saadan Overførelse ske, nuar Materialet er tilstede rundtom- kring i rigelig Mængde, hvor de enkelte Led ikke blot gaae bort ved Stolegangen, men ogsaa stundom alene, hvor det ogsaa skeer om Natten i Sovue under Om- stændigheder, hvor Overførelsen kan ske ad den aller - korteste Vej uden Patientens Vidende eller Villie. Dertil kommer ogsaa, at Patienten ikke engang behover at føre Migelen af sin Parasit ind igjennem Munden for at smittes. Ogsaa ved Brækninger tun Ormen