Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Forfatter: Rudolf Leuckart

År: 1864

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 616

med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.

Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
36 I Indvoldenes glatte Mnstler fandtes aldrig Orme, selv naar de tværstribede Muskler ved Siden af dem vrimlede deraf. Dernæst syntes det som om disse Ormes Nærværelse, trods deres talløse Mængde, slet ikke for- aarsagedc deres Bærere nogen Ubehagelighed. De Lig, hvori de fandtes, hidrørte tildels fra yderst sunde, kraf- tige Mennesker, baade Mcrnd og Kvinder. Selv hvor Døden var indtraadt som- Folge af en Sygdom, var denne øjensynlig aldeles uafhængig af Ormenes Suhl- ten. Kun i et Tilfælde syntes denne mutigen at kunne være Aarsagen. Det var nemlig en athletist ung Mand, som blev syg as en meget heftig Rheumatisme, som samtidig viste sig i Hjertet og Brystet, og som hidforte hans Dod efter faa Uger. Iagttageren, Wood, anseer idetmindste her en Sammenhæng mellem Sygdommen og Trichinerne for mulig og tilføjer den Bemærkning, at det vilde være ønskeligt at vide, om der ellers fandt Inflammationer og Muskelsygdomme Sted ved Ormenes Forekomst. Angaaende Trichinernes Oprindelse og Udvikling gav de forste Undersøgelser ingen Holdepunkter. De fleste Iagttagere ansaae dem for fuldt udviklede Dyr, omendskjondt den faste Kapsel, som omslutter Dyret, ganste syntes at forhindre enhver Mulighed for For- plantning. Naturligvis anvendte man ogsaa her den gamle Theori om Selvavling. Udviklingen af Kjendskabet til Trichinerne er næsten gaaet samme Vej, som det til Tinterne, og disse Orme ligne jo ogsaa hinanden baade ved deres Forekomst og ved Kapselen, som omgiver dem. Eschricht, Dujardin og von Sieboldt vare ogsaa her de Forste, som banede