Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

37 Vej for en rigtig Forstaaelse af Forholdene, idet de er- klærede de indkapslede Trichiner for Ungdomssormer nf andre. En Tidlang udtomte man sig angaaende deres Stamfadre i alle Slags Formodninger, som dels bleve støttede ved visse Overensstemmelser i de enkelte Orga- ners Bygning, dels ved ufuldstændige og misforstaaede Experimenter. Blandt de sidste maa navnlig Herbsts Forjog fremhæves, navnlig fordi de for forste Gang gave Bevis paa, at Trichinerne flet ikke, som man tid- ligere havde ment, udelukkende vare indskrænkede til Mennestene. Herbst experimenterede med Kjod af en trichinbe- fængt Grævling, som han havde holdt i Fangenskab i flere Aar og i denne Tid foret med Rester af de Dyr, hvormed han gjorde Forsog, og med Køkkenaffald. Grævlingekjodet gav han til tre Hunde og fandt efter halvtredie Maaned, at deres Muskler husede ligesaa mange Trichiner som Grævlingens. Maaskee vilde disse Experimenter allerede dengang have hidfort det Opsving i den i helmin thologiste Videnskab, s om det var forbeholdt Küchenmeisters senere Fors og at frem - bringe, hvis det var lykkedes skridtvis at forfølge de indfod- rede Snylteres Skjæbne og see Enden paa deres Livshistorie. Nu nøjedes Herbst med det Resultat, at Judfodringen as trichinbefcengt Kjod havde nye Trichiners Fremkomst til Følge. Hvorledes dette gik til, stod ikke klart for ham, og Forsøgene paa at forklare Iagttagelsen vare saa usandsynlige, at selv Resultatet led derunder. Under saadanue Omstændigheder er det klart, at Herbsts For- sog kun tiltrak sig ringe Opmærksomhed og Sporgs- maalets endelige Losning fulgte ganfle uafhængigt af dem. ' —........................................................................