Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

52 eller 11 Tilfælde af Sygdommen blandt Mennestene faae kun i Gjennemsnit to et dødeligt Udfald, altsaa en Mortalitet af 18 — 20 Proc., som dog rigtignok heller ikke er faa ringe. Man maa lægge Mærke til, at for Flertallct af disse Tilfælde ligger kun en lille Dosis trichinbefængt Kjod til Grund. Virkningen maa naturligvis rette sig efter Mængden af de indforte Trichiner. Hvor denne beløber sig til Hundredtusinder (hvilket Antal jo kan sindes i meget faa Lod Kjod), der vil vistnok ogsaa Doden indtræde hos Mennesket, hvis der ikke meget snart kommer Hjælp. Denne Hjælp maa naturligvis allerførst have til Hensigt at fjerne de indførte Trichiner. Bliver Smit- ten opdaget strax efter Nydelsen af Kjodet, inden endnu Fordøjelsesprocessen er fuldendt, faa vil et kraftigt Brækmiddel være tilraadeligt. Men naar Maden efter 5 til 6 Timers Forlob er traadt over i Tyudtarmen, saa maa der anvendes et stærkt afførende Middel. Zenker har foreslaaet at forordne et saadant sammen med Ormefro eller andre saakaldte Anthelmintika i, og dette maa vistnok ogsaa i hoj Grad anbefales. Man maa aldrig undlade at anvende dette Middel, det skulde da være, at man forst faaer Sygdommen under Behandling efter den Bbie eller 4de Uges For- lob, naar ben allerede er begyndt at tage af. Selv stærke Tarmaffektioner bør ikke være en Hindring der- for, da disse langt mere end Muskellidelserne tyde hen paa en rigelig Indførsel af Trichiner, og saaledes ere Tegn paa en Fare, som vist neppe kan forstørres ved nogen ny Indvirkning paa Tarmhinden, men vel kan forringes ved Bortfjernelsen af de slemme Gjcester.