Praktisk Anvisning Til Regnskabsføring For Landmænd

CO Der staser nu kun tilbage at omtale Regnskabets Afslutning. Dette, som efter Manges Mening er forbunden med særegne Van- skeligheder, turde vise sig at være et meget let overkommeligt Arbcide, naar Regnskabet er ført paa den af os ovenfor beskrevne Maade. Hvad vi allerførst inaae gjore er at sammentælle vort Pengeregnskab og overtyde os oin, at vor Beholdning af Penge svarer til den Forskjel, som Regnskabet viser mellem Indtægt og Udgift. Dernæst benytte vi ved Regnskabets Afslutning de bagest i Bogen anførte Schemata (S. 23 etc.) og gaac frem paa følgende Maade. Vi begynde med Kornavlen. — Som Ind- tægt vil lier være at anføre: 1) Indtægten efter Pengeregnskabet, saaledes som denne viser sig i den derhen hørende Rubrik; 2) den Andeel af »Adskillige Indtægter», som kan falde paa Kornavlen; 3) hvad der af Kornavlens Produkter er forbrugt paa Gaarden deels til Huushold- ningen og deels til Foder for Besætningen, saa og hvad der heraf er an- vendt til Udsæd, da denne Post nemlig maa føres Kornavlen til Udgift; 4) hvad vi have i Behold af Kornvarer og Foder ved Regnskabets Slut- ning, dog at herfra drages det, som vi havde i Behold ved Regnskabs- aarets Begyndelse, og dersom altsaa dette belob sig til mere end vi nu have i Behold, da maa denne Afgang falde Kornavlen til Last, eller med andre Ord blive at anføre som en Udgift og ikke som en Indtægt. — Som Udgift vil derimod paa denne Regning blive at opføre: 1) Udgiften ifolge Pengeregnskabet, saaledes som denne viser sig i vedkommende Rubrik; 2) den Andeel i »Adskillige Udgifter», som falder Kornavlen til Last; 3) Kostpenge og Løn til Folkene for det Tidsrum disse ifølge Arbeidsrcgistret have været beskjæftigede ved Kornavlen; 4) Andeel i Ud- gifterne til Hesteholdet, ligeledes for den Tid disse have arbeidet ved Kornavlen; 5) hvad der er anvendt til Udsæd. Vi lægge dernæst Ind- tægten og Udgiften sammen hver for sig, trække det mindre Beløb fra det større, og det Udkomne viser os vor Gevinst eller Tab i det afvigte Regnskabsaar. Paa samme Maade vedbliver man for Græs- og Kløveravlen, Rod- frugtavlen etc. Vi skulle dog for yderligere Tydcligheds Skyld endnu til- føie, hvad der ved Afslutningen af et Par andre, noget forskjellige Reg- ninger, kommer paa disse. Huusholdningen. Som Indtægt bliver at anføre de Beløb, hvormed vi have belastet de forskjellige Grene af Driften som Vederlag- for Kost til Folkene. Som Udgift derimod: 1) Udgifterne ifølge Pengeregnskabet; 2) hvad vi have forbrugt af Mælk og Fløde efter Meieriregisteret; 3) hvad vi liave forbrugt af Kornvarer o. s. v. ifølge Registeret over Beholdningen. Hesteholdet. Indtægterne blive: 1) Indtægt ifølge Penge- regnskabet; 2) de Summer, som vi liave ført de forskjellige Grene af Driften til Udgift for det ved Hestene y d e d e A r b e i d e. — Udgifterne blive: 1) Udgiften efter Pengeregnskabet; 2) hvad vi efter Regi- steret have forbrugt af Kjærne og Foder til Hestene. Det bliver der- hos at undersøge, om Værdien af vore Heste kan siges at være den samme som ved Regnskabets Begyndelse. Viser Værdien sig at være større, er dette cn Indtægt, i modsat Fald cn Udgift, og i begge Tilfælde vil dette være at notere i Regningen over Hesteholdet. Efterat vi saaledes have udfundet hvad der paa hver især af de forskjellige Regninger er vundet eller tabt, opfore vi de forskjellige Tab og Gevinster i den dertil bestemte Tabel med Overskrift: »Gevinst og Tab for Aaret 186 ». Vi sammenlægge dernæst Gevinsten og Tabet hver for sig, trække den mindre Sum fra den større, og det Udkomne viser os da, hvormeget vi i Aarets Løb have vundet eller tabt.