Praktisk Anvisning Til Regnskabsføring For Landmænd

— 6 Vi komme nu til Fordelingen af Indtægterne og' Udgifterne, hvilken Fordeling, som ovenfor bemærket, vil være nødvendig, naar vi ønske at have et Overblik over vor Virksomhed, og ikke ville lade os tilfredsstille ved at betragte vor contante Pengebeholdning som et Barometer for vor økonomiske Tilstand. Vi maae altsaa lægge Vægt paa, hvad de forskjellige Grene af Driften have kostet os og hvad de have indbragt os. Tage vi saaledes til Exempcl Rubriken »Kornavlen«, da er det jo klart, at vi i denne Rubrik ville have at indføre enhver Udgift, som er forbunden med Kornets Dyrkning, ligesom vi ogsaa sammesteds ville have at opføre som Indtægt de Belob, vi erholde ved Salget af Kornvarer. Paa samme Maade gaac vi frem med alle de andre Rubriker. I Huu s holdnings-Rubriken indføre vi enhver Udgift, som vi have i Anledning af vor Huusholdning; saaledes ogsaa i Rubriken »Bygningernes Reparation» de Udgifter, som ere forbundne med Bygningernes Vedligeholdelse. I Rubriken »Grund- forbedringer» bliver fornemlig at opføre hvad de mere betydelige For- bedringer ved Jorderne have kostet. Slige Udgifter bør nemlig ikke falde det enkelte Aar til Last, saaledes som de løbende (hvert Aar sig gjen- lagende) Udgifter. Idetmindste cn Deel af de dertil anvendte Penge bør betragtes som cn Forhøielse af Eiendommens Værdi og desaarsag ved Regn- skabsaarels Slutning opføres til Forrentning eller til et vist aarligt Afdrag. Paa samme Maade bør man forholde sig med Udgifterne til betydeligere Byggeforetagender. — Den sidste Rubrik med Overskriften »Adskillige Indtægter — Udgifter» er bestemt til at optage de Summer, som ikke kunne siges at henhøre til nogen af de andre Rubriker, og som først ved Regnskabets Slutning blive nærmere at fordele, f. Ex. Skatter og Afgifter, Udgifter til personlige Fornødenheder og desl. I denne Rubrik blive frem- deles under Indtægt at opføre de Penge, som vi modtage paa Mellem- værende, f. Ex. med vor Kjøbmand, og under Udgift de Penge, vi laane ud paa kortere Tid. Naar man paa den her antydede Maade fører sit Pengeregnskab, og efterhaanden som Tid og Leilighed tillader det, fordeler de forskjellige ind- komne og udbetalte Belob i de Rubriker, hvor de høre hjemme, da vil man stedse have en god Oversigt over sin Stilling. Det er bedst ikke at opsætte Fordelingen for længe, thi den falder naturligviis lettere medens alt det Passerede endnu er i frisk Minde. Ved Fordelingen kan, trods al Forsigtighed^ en Feil stundom indløbe; men en saadan er i Reglen ikke vanskelig' at opdage. Naar vi nemlig sam- menlægge de i Rubriken »Samtlige Indtægter—Udgifter» opførte Belob, da skal den derved udkomne Sum nøiagtigt stemme med Summen af alle de andre Rubriker tilsammenlagte. Kun mærke man sig med Hensyn til denne Overeensstemmelse, at den Sum., som vi ved Regnskabets Begyndelse ind- føre for hvad vi da have i Behold af Penge, maa holdes udenfor den her omtalte Sammenlægning og Sammenligning; thi denne er kun indfort i den ene Rubrik, og ikke som alle andre Indtægter og Udgifter senere for de el t. Vi gaae nu over til Register over Arbejdskraftens Anvendelse, hvilket noppe behøver nogen vidtløftig Forklaring. I de dertil bestemte Rubriker indfores daglig hvormange Heste, Karle, Dagleiere, Fruentimmer eller Børn, man har liavt i Arbeide, og naar dette noteres under de for- skjellige Drifts-Rubriker (Kornavlen,. Græs- og Kloveravlen etc.) vil man ved Aarets Slutning, eller saa ofte man ønsker det, kunne danne sig et tyde- ligt Begreb om, hvorinegen Arbeidskraft der er anvendt paa de forskjellige Grene af Driften. Nogle bruge at anføre hvormange Timer, Andre hvor- mange hele, halve eller qvart Dage en Hest, Karl etc. har arbeidet i det enkelte Tilfælde. Begge Dele turde være lige hensigtsmæssigt, hvorfor man maa overlade Valget til Enhvers Skjøn.