Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

Forfatter: C. M. SMIDT

År: 1911

Serie: TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI

Forlag: F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER

Sted: KJØBENHAVN

Udgave: SÆRTRYK

Sider: 66

UDK: 92 H

Emne: SÆRTRYK

I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD

SÆRTRYK AF TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1911

MED HENVISNINGER ETC.

F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
C. F. HANSEN (malet af F. C. Grøger, 1820). ARKITEKTEN C. F. HANSEN I. LEVNED CHRISTIAN FREDERIK HANSEN er født i Klosterstræde i Kjøbenhavn den 29de Februar 1756. Hans Fader, Skomager Matthias Hansen, var allerede mange Aar tidligere indvan- dret fra Husum i Slesvig; i 1735 blev han optaget i det kjøbenhavnske Skomagerlav og samme Aar havde han her giftet sig med Anna Marie Malling,. Det kneb haardt for Matthias Hansen og hans Kone at forsørge deres Børn. I 1749 var Madam Hansen imidlertid blevet Amme og Vartfrue for Kronprinsen, den senere Christian VII, og ved denne For- bindelse med Hoffet lykkedes det hende at faa sin ældste Søn, der var født i 1736, i Tjeneste paa Slottet og at opnaa nogen Understøttelse for Sønnen Peder (f. 1746), som kom paa Latinskole. Peder blev Student, derefter teologisk Kandidat. Godt begavet og meget virke- lysten kom han senere til at spille en ret betydelig Rolle i den teologiske Verden, mest ved sin Interesse for Skolevæsenet. Han blev Dr. theol. ved Universitetet i Halle, Medlem af det norske Videnskaber- nes Selskab og døde som Biskop i Odense. Naar der ofredes saa meget paa den æl- dre Broder, var der ikke Raad til at koste noget paa den lille Christian Frederik, som derfor maatte nøjes med en ringere Skole- undervisning. Og skønt Drengen tidligt røbede Evner for Tegning, kunde der intet Hensyn tages hertil. Han maatte til Han- delen, og saa blev han da sat i Lære, vist- nok hos en Porcellænshandler. Christian Frederik var dog ikke af dem, der lod sig kue. Han tegnede naar og hvor 1