Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

2 ARKITEKTEN C. F. HANSEN han kunde komme til det, og der fortælles et morsomt Træk om, hvorledes han skaf- fede sig Midler hertil: Den ældre Broder Peder, som da var Student, kom jævnlig sent hjem om Aftenen, eller rettere ud paa Natten. Studenten skulde ubemærket ind. Saa sluttede han Kontrakt med sin lille Bror, og Drengen maatte for et Par fattige Skilling holde Vagt i den kolde Nat og luk- ke op, naar han hørte sin Broders Signal. Den Skat, store Bror betalte, omsattes i Papir og Tegnerekvisitter, og saaledes blev Bror Peders lystige Studenterleben til Gavn for Drengens unge, spirende Talent. I Marts 1766, da han kun var 10 Aar gammel, var Moderen død af »Svindsot« i Skidenstræde (Krystalgade), hvortil Fami- lien var flyttet. Drengens Tegninger havde imidlertid vakt Opmærksomhed, og gen- nem Bernsdorff og Familien Colbjørnsen, som hans Moder havde kendt i sin »Hof- tid«, lykkedes det at skaffe ham nogen Understøttelse, saa han kunde komme ind paa Kunstakademiet. Ved Flid og Udholdenhed havde Dren- gen formaaet at gøre sine Evner gælden- de. Han fik nu Lov at udvikle dem saa- ledes, som han havde Vilje og Lyst til. Det var Arkitekt, han vilde være; og for en Dreng med Ærgerrighed og kunstne- riske Evner var der meget i København, som kunde inspirere. Palæerne paa Ama- lienborg var nylig fuldførte, Saly arbejde- de i disse Aar paa Rytterstatuen af Frede- rik V, som blev opstillet i 1770. Det var ikke mange Aar siden, Petri Spir var ble- vet rejst, eller Thuras dristige Spir paa Frelsers Kirke, og Christian Frederik var 13 Aargammel, daAnthon fuldendte Taarn og Spir paa Christianskirken. Allermest har han dog maaske været optaget af Franskmanden Jardins Byg- ninger, hvis Opførelse netop falder i hans Drengeaar. En Tradition i Familien siger, at Hars- dorff tidligt blev opmærksom paa hans Evner og fattede Interesse for den unge Akademielev. Om selve hans Arbejde paa Kunstakademiet og hans Udvikling i disse Skoleaar véd vi forøvrigt saa lidt. Vi maa ty til Kunstakademiets Protokoller for at følge ham paa hans Vej gennem Skolerne, og vi finder under 16de Juli 1770 hans Navn for første Gang nævnet i Protokol- lerne: »udi Architecturens Skoele blef Li- tera A, hvis Teigning var giort af een ved Nauen Hansen, udnævnt til den første«. Han avancerer denne Dag i Bygningssko- len. Den 5te Januar 1773 vandt han den mindre Sølvmedaille og to Aar senere, 2den Januar 1775, den store. Et halvt Aar efter, den 1ste Juni samme Aar, fik han Lov at konkurrere til Guld- medaille; men Resultatet blev, at han hver- ken fik den store eller den lille. Familie- traditionen siger, at lian ikke blev færdig med Konkurrencearbejdet, fordi han blev syg af Overanstrengelse. Det er troligt nok. Han havde flere Jern i Ilden. Saa- ledes havde han i disse Aar været i Murer- lære og efter en 3-aarig Læretid gjort Svendestykke. Det stilfulde Svendebrev opbevares endnu med Pietet i Familien. Og heri giver Stenhugger-, Murer- og Gibser- Javets Oldermand ham Attest for, at han har staaet i Lære fra 22de Juli 1772 til 17de Juli 1775. — Ligesom han som Murer har arbejdet paa Harsdorffs Kapel (Frede- rik V’s) i Roskilde, siges det, at han i ad- skillige Aar — ogsaa mens han var Elev paa Akademiet — tegnede for Harsdorff paa dennes Tegnestue. Mellem Lærer og Elev skal der have udviklet sig et smukt og varmt Venskab. Den 2den Juni 1777 fik han atter Lov at konkurrere til Guldmedaillen, men ikke heller denne Gang havde han Heldet med sig. Vi ser af Protokollen for næste Aar, at Akademiet den 31te Marts 1778 var for- samlet »under høyeste Presidio af Hans kgl. Høyhed Arveprinds Friderich«, me- dens Harsdorff var Direktør. Ved denne Lejlighed fremviste C. F. Hansen »Een i perspectiv Allegorisk Decoration paa Ind- fødsretten«. En mærkværdig »Decoration« har det sikkert været, men aktuel. Loven om Indfødsretten var kun to Aar gammel. Den 7de Juni 1779 var Akademiet igen