Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

ARKITEKTEN C. F. HANSEN 3 forsamlet under Wiedewelt som Direktør og stillede følgende Guldmedailleopgave: »Midt paa en offentlig Plads, 510 Al. lang og 230 Al. bred, hvortil støder 14 reelle Gader, opføres en Foire eller Bygning til et Marked, 2 Etager høy, 430 Al. lang, 150 Al. bred. I denne Bygning indrettes en Banque, adskillige Théatres, hvoraf de tvende største maa være saaledes, at der- paa kan spilles smaa Operetter. Der maa i samme Bygning være indrettet Boutiquer for alle Slags Handlende samt Leyligheder for Traiteurs«. Dagen efter fandt Loge- trækningen Sted, og alle Konkurrenterne fik Lov at konkurrere. 11 Arkitekter, 1 Maler, 1 Billedhugger og 1 Kobberstikker konkurrerede til Opgaverne. Det var tredie Gang, Hansen deltog i Konkurrencen, og denne Gang løste han Opgaven tilfredsstillende. Den 30te August 1779 var Akademiet forsamlet under Wie- dewelt som Direktør »forat bedømme Konkurrenternes Arbejde til de store Præ- mier«. Mens i Billedhuggerkunsten Mi- chael Christopher Wohlert, født i Magde- burg, vandt »den store Guld præmie«, blev den vundet af 2 Arkitekter, Christian Fre- derik Hansen og Joseph Christian Lillie, »begge to Danske af Fødsek. Vi kender desværre ikke dette Konkur- rencearbejde. Skønt Hansen havde opnaaet Medail- len, kom han ikke straks ud paa Studie- rejse, men maatte vente tre Aar. Han fik imidlertid den 25de April 1780 kgl. Udnævnelse til Bygnings-Konduktør, og hermed var den 24-aarige Kunstner blevet kgl. dansk Embedsmand; men lidet anede han da, at han i 64 Aar skulde ved- blive at være Embedsmand og først faa sin Afsked i 1844. Som Konduktør kom lian til at lede Ar- bejdet ved Harsdorffs klassisk skønne Ka- pel i Roskilde. Det var et Udslag af Hars- dorffs varme Interesse for sin Elev, og hermed fortsattes det smukke Forhold mellem de to Mænd. For den yngre var det saa at sige en praktisk Fortsættelse af Skolen under den udmærkede Lærer. Først i 1782 faar C. F. Hansen kgl. Un- derstøttelse og kan rejse ud paa Studie- rejse. 1ste Novbr. d. A. udfærdiges hans Pas, og nu gaar Rejsen Syd paa, mod Italien og Rom. Han blev borte henimod to Aar. * Allerede førMidten af Aarhundredet var Kunstnerne i Nordeuropa begyndt at val- farte til Rom, saaledes endogsaa Amalien- borgs Mester, Niels Eigtved, i 1734 og 35; men del er dog først efter Aarhundredets Midte, at denne Bevægelse tager Fart. Af danske Kunstnere var Wiedewelt i Rom i Midten af Halvtredserne, senere kom HarsdorfT der og Billedhuggeren Stanley, i Halvfjerdserne Malerne Jens Juel og Abildgaard og Arkitekten Meyn. C. F. Hansen har af disse Kunstnere hørt om Italiens og Roms Kunstskatte, men han har utvivlsomt ogsaa, før han rejste, gjort Bekendtskab med nogle af de Op- maalingsværker af græsk og romersk Byg- ningskunst, som i Løbet af Halvtredserne, Tredserne og Halvfjerdserne fremkom fra Englænderne Stuart &Revett, Robert Adam og Inwood, fra Franskmændene Leroy, Soufflot, Barboult og Desgodetz. Den store tyske Kunstfilosof Winckelmann, der kom til Rom i 1755, Aaret efter Wiedewelt, havde staaet denne meget nær, ja havde endog et Aar delt Bolig med ham her. Gennem Wiedewelt og de andre danske Kunstnere, der var kommet i Berøring med Winckelmann, havde Hansen sikkert ogsaa lært dennes Betydning at kende. For den unge danske Arkitekt blev Op- holdet i Rom og Italien af indgribende Betydning. Ingen af vore Arkitekter, hver- ken før eller senere, har saa stærkt opta- get det romerske Element i deres Kunst som C. F. Hansen. I den gamle romerske Arkitektur og i den »Palladianske« fra det 16de Aarhundrede har hans Kunst sine Rødder. Det er derfor af største Vigtighed for Forstaaelsen af denne Kunstner at lære hans Romerophold at kende, de Forhold, hvorunder han levede og arbejdede der- 2