Simple Konkstruktioner af Armeret Beton
Kortfattet Lærebog

19 Man regner at have tilstrækkelig Sikkerhed mod Glidning, naar Sbj ikke overskrider 5 kg/cm 2. Jernet maa ikke være fedtet eller have el løst Overtræk af Rust; i sidste Tilfælde maa den løse Rust børstes af med Staalbørsler. Derimod vil en let Rustdannelse saavel som til- fældige Ujævnheder og Skævheder forøge Sammenhængen mellem Materialerne. Ligesom Betonens Trykstyrke vokser med Alderen, saaledes vil ogsaa Vedliængningen tiltage i Aarenes Løb. Forsøg viser, al Vedhængningen aftager med aftagende Cementmængde, og tyder paa, at man ikke bør anvende Mørtel, der er væsentlig magrere end 1 C : 3 Gr; ligeledes vil for stor Vandtilsætning formindske Vedhængningen. Elasticitetsforholdene for Jernet og Betonen er meget for- skellige. For Jernet har man det ydersi simple Forhold, at der saa- vel for Tryk som for Træk er Proportionalitet mellem For- længelsen pr. Længdeenhed og Spændingen, naar denne holder sig inden for de ved Bygningskonstruktioner foreskrevne Maksimalværdier. Elasticitetskoefficienten, Forholdet mellem Spændingen i kg/cm 2 og Forlængelsen pr. Længdeenhed, kan for blødt Staal sættes ti] 2100000 kg/cm2. Betonens Elasticitetskoefficient varierer derimod foruden med Betonens Sammensætning tillige med dens Alder og de virkende Spændinger. Variationens Aarsager er saa mangfoldige og vidt forskel- lige, at man ikke kan formulere dem matematisk og lade dem indgaa i Beregningerne; man har derfor valgt den Fremgangs- maade rent empirisk at fastslaa Betonens Elasticitetskoefficient for Tryk til 1/n af Jernets og sætte n = 15. Betonens Elasticitetskoefficient for Træk spiller ingen Rolle, da vi i Beregningerne ganske ser bort fra Betonens Evne til at optage Trækspændinger. Disse Forhold er Hovedaarsagerne til, al den paa de kom- mende Sider gennemførte Beregningsmaade for Spændingsfor- 2*