Simple Konkstruktioner af Armeret Beton
Kortfattet Lærebog

29 værdi, som erfaringsmæssigt kan sættes til Vg . Sb kg/cm2. Jo mindre Diameteren d cm af del anvendte Rundjern er, desto større bliver Vedhængningsfladen mellem Betonen og Jernet i Forhold til Jernets Tværsnitsareal, d. v. s. i For- hold til Trækkraften, og desto mindre bliver derfor Ved- hængningsspændingen Sbj kg/cm2. Opgaven er derfor løst ved i hver enkelt Tilfælde at fastslaa en maksimal Værdi af Jern- diameteren d cm, som ikke bør overskrides. Denne bestemmes af følgende Ligning n . (i2, , , s, . ~ < Sbj . n . d . I , hvor venstre Side angiver Jernets Trækkraft, og højre Side angiver Vedhængningen, og hvor 1 er Afstanden i cm fra det Tværsnil, hvor største Jernspænding optræder, til nærmeste Endepunkt. For Sj = 1000kg/cm2 og Sbj = 5 kg/cm2 har man d < 0,02 . 1 (8) Er Pladsen ensformigt belastet, bliver (8) til d < L (8 a) hvor L er Pladens Spændvidde i m. For Plader viser Vedhængningsspændingen sig i Alminde- lighed at være betydningsløs, dog vil man altid som Sikker- hed ombøje Jernenes frie Ender, naar Diameteren er større end 10 mm. 3. Forskydningsspændinger. Vi vil paany betragte Fig. 3. Naar man lægger Snit A—B i Pladen, maa det afskaarne Stykke tilvenstre vedblive at være i Ligevægt, saafremt det i Snitfladen forsynes med Kræfter, der i Størrelse og Retning er lig med Summen af de Spændinger, der virkede i Fladen, inden Snittet blev lagt; af disse Spændinger har vi hidtil betragtet Bøjningsspæn- dingerne, men det er umiddelbart indlysende, al der tillige i Snitfladen maa virke Forskydningsspændinger, der tilsammen frembringer en Kraft V kg, som i Størrelse er lig med Sum-