Simple Konkstruktioner af Armeret Beton
Kortfattet Lærebog

 42 Fig. 12a, hvor den neutrale Akse falder i Bjælkehovedet, og i Fig. 12 b, hvor den neutrale Akse falder under Bjælkehovedet. 1) x a (Fig. 12a). Man vælger en passende Værdi af Sb og bestemmer saa M hn og Floo efter Tabel I for M100 = -g—. Ribbens Jernareal Bn bliver da Bn . FiOo- 2) x > a. Naar man ser bort fra det lille trykkede Areal af Ribben, som ligger over den neutrale Akse (skraveret i Fig. 12 b), kan man let gennemføre en fuldstændig Beregning af Spændings- forholdene; vi vil dog her kun angive tilnærmede Udtryk. Inden man paabegynder Beregningen af en Bjælke, maa man kende Pladetykkelsen a cm, Nyttebredden Bn m og de ydre Kræfters Moment M kgm, og det gælder da blot om at udtrykke hn og Fj ved disse Størrelser. Betonspændingen i Plademidten kaldes s"1. Trykkraften i Betontværsnittet bliver da 100 Bn . a . s”1 kg, og følgelig Fj = . Bn . a . s1" cm2 (15) idet Trykkraften i Betontværsnittet = Trækkraften i Jern- tværsnittet, og Sj som sædvanlig er sat = 1000 kg/cm2. Regnes Trykcentret endvidere at ligge midt i Pladen, har man 100 M = 100 . Bn . a . s™ . (hn og allsaa i M a h"= j>~ T s„i + o C1" (16) s™ kan man give den Værdi, som i det enkelte Tilfælde fører til en passende Form af Bjælken, naar blot derved Be- tonspændingen i Pladens Overkant ikke overskrider Maksi- malværdien 40 kg/cm2.