Simple Konkstruktioner af Armeret Beton
Kortfattet Lærebog

41 spændingen, og at Betonens Trykspænding fordeler sig over en vis Pladebrede Bn = Bjælkens Nyttebredde. Som Nyttebredde maa der paa hver Side af Bjælken højst regnes med den mindste af følgende Værdier: 7e af Bjælke- længden (regnet fra Ribbens Midtlinie), eller <8 Gange Pladens Middeltykkelse (regnet fra Kanten af Ribben), eller den halve Afstand til Nabobjælken. (Fig. 11). Man kan uden større Forøgelse af Betonmængden gøre Ribberne høje, hvorved man vil spare betydeligt paa Jern- arealet, og af denne Grund er Ribbepladerne en meget økonomisk Konstruktion. Bredden af Ribberne bestemmes af det nødvendige Jern- indlæg; naar d cm er Jerndiametren og o Antallet af Jern, vil Ribbebredden være bestemt ved b > 2,5 . o . d . cm (14) Bliver Ribben paa denne Maade for bred, kan Jernet lægges i to Lag, adskilte ved smaa tværgaaende Rundjernstykker, og o betyder da Antallet af Jern i et af Lagene; men man maa dog erindre, at Jernindlægets Træk-Centrum paa denne Maade flyttes op, hvorved Nyttehøjden hn formindskes. Man maa altid undersøge, om Vederlagstrykket overskrider største tilladelige Trykpaavirkning af Underlaget. Om for- nødent bredes Bjælkens Vederlagsflade til begge Sider. Bjælken maa altid gaa mindst 1 Sten ind i Murværk, og Bjælkens Spændvidde L m regnes fra Midten af Understøtningsfladerne. 1. Bøjningsspændinger. Pladetykkelsen a bestemmes for M100 == — q B2 kg m. Alt efter Størrelsen af a kan Betonbjælkens neutrale Axe enten falde i den øverste gennemgaaende Betonplade (Bjælkehovedet) eller under denne. I de Lo Tilfælde er Beregningen af hn og Fj noget forskellig. Beregningsgrundlaget til disses Bestemmelse er det samme som ved massive Plader; Spændingsforholdene er tegnet i