Simple Konkstruktioner af Armeret Beton
Kortfattet Lærebog

70 maader er i saa Henseende enten Fordelingen af Trykket over en større Flade ved en Fundamentsplade eller, ved meget daarlig Byggegrund, Overføring af Trykket til dybere liggende Jordlag gennem Pæle. I begge Tilfælde kan med Fordel an- vendes armeret Beton. Fundamentspladens Tykkelse og Armering bestemmes ved al beregne Pladen som indspændt ved Bygværkets Kant og paavirket paa det fri Fremspring af et opadgaaende Jordtryk, fordelt som vist i Fig. 21. Armeringen lægges i Undersiden, og Pladetykkelsen kan aftage mod Kanten. Anvendelse af armerede Fundamentsplader medfører kun ringe Grundudgravning og ringe Materialforbrug. Ved Pæleramning har man i den senere Tid i udstrakt Grad anvendt armerede Betonpæle; Betonpæle har større Bære- evne end Træpæle og er ikke som disse udsat for Raad; fremdeles vil de kunne faas i næsten ubegrænsede Længder, da man altid efter at have ophugget Betonen i Pæleenden og blottet Jævnet kan støbe en Forlængelse paa en allerede ned- rammet Pæl. De støbes oftest i vandret liggende Forme; Blandingsforholdet kan ligge mellem 100 Sk : 100 Gr : 67 C og 100 Sk : 50 Gr : 25 C, alt efter som Pælene kan henligge i kortere eller læn- gere Tid inden Brugen; Armeringsprocenten vil almindeligvis ligge mellem 1 og 2 °/0, all efter Pælens Længde. Jernenes indbyrdes Stilling sikres ved Bøjleindlæg af svær Jerntraad; i Pælens Topende, hvor Slaget rammer, kræves særlig stærkt Bøjleindlæg. Pælene støbes almindeligst firkan- tede, men ogsaa andre Tværsnitsformer anvendes, saaledes tre- kantet Tværsnit med brudte Hjørner. Ved Ramning i haard Bund forsynes Pælen med en Jern- sko; denne kan enten være en særlig staalsløbt Spids eller blot bestaa af en Smedejernsplade, bøjet om Pælens kilefor- mede Ende. Under Ramningen dækkes Pælens øverste Ende med Sække for at afbøde Slaget.