Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

94 Fig. 23. Skrå astykker yderligere er fastgjort til yi Skaftet. Fig. 23. Hermed dannes et Leje for Rorene, forend de ned- t i lægges, i harpet Grus, som kastes i ü Grsften, hvor Bunden er blod af v.—Drivsand, der strømmer til fra Bunden og fra Siderne og kan gjore Rorenes Leje usikkert eller neden fra kan trænge ind i Rorene og ikke lader sig magte med Drænflovlen. § 18. Forflrrdigelse af Grofterne. Da Drængrofterne kun i kort Tid flulle holdes aabne, inden de igjen kastes til, kommer det ved deres Gravning for- trinsvis an paa at spare Anlægskapital, blot at tage faa megen Jord op, som absolut nødvendigt, for at kunne komme ned til den bestemte Dybde. De maa derfor graves faa smale som muligt, d. e. blot saa brede, at Arbejderne netop kunne røre sig deri. Til 4 Fods Dybde er 16 Tmrs. Brede aldeles til- strækkelig, og kun ved en ftørre Dybde, naar Folkene maa ar- bejde sig ned indtil Skuldrene eller maaske over Hovedet, behove Grofterne at være noget bredere. Med 6 Fods Dybde behoves 24 Tmrs., og med 8 Fods Dybde hejst 30 Tmrs. Brede for- oven, endog for de allerstorste Hovedledninger. Naar Grofterne graves paa Akkord, lære Folkene snart selv at indse dette og grave da as sig selv utroligt smale Grofter. I Bnnden behove Grofterne kun at være saa brede, som det udvendige Maal af de Ror, der stulle bruges. At gjore dem ftørre er ikke alene en unyttig Kraft- og Pengeanvendelse, men ogsaa for saa vidt miudre sikkert, som Rorene lettere forflyde sig ved Tilkastningen paa den bredere Bund. Ved Forskydningen til Siden ere Forstoppelser meget ofte fremkomne, medens dette vanskeligt sker i ganske smale og passende Grøfter.