Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

104 i hvilken Retning Sideledningen kommer til Hovedledningen, om i en spids, en ret eller en stump Vinkel, og Profilet kan i intet nf Rorene derved blive formindsket. Denne Fremgangs- maade frembyder ogsaa den største Sikkerhed for, at ikke Froer og andre Dyr komme ind i Sideledningerne. NatUrligvis maa Enden af Sideledningsroret, der rager frem over Hovedled- ningen, b, paa en eller anden Maade tilstoppes. Forovrigt er den Skade, der ved en anden Forbindelses- maade skal opstaa af, at Vandet i Sideledningen lober paa en Maade imod Vandet i Hovedledningen, naar Vandstrømmene modes under en stump Vinkel, meget overdrevet af Frygten for, at dette ftal foranledige en betydelig Standsning i Vaudlobet, og den opvejes faa langt af andre Ting, som i denne Hen- seende ere meget væsentligere, men hidtil lidet paaagtede, at den egentlig næppe kan komme i Betragtning. Dertil hore s. Ex. de flette Profiler af fladtrykte Ror, som ved Lægningen paa Grund af de forstjellige Krumninger ikke engang passe til hver- andre og egentlig overalt indsnævre den hele Rorledning, en ru Overflade indeni, de fremstaaende Kanter i Snittet, der be- gunstige Tilklæbningen af Sand eller Paahæng af Alger o. s. v. At lægge Sideledningens Ror imellem 2 Ror af Hoved- ledningen og dække det derved opstaaende Mellemrum mellem disse med Murstensbrokker eller Stumper af ituflauebe Ror er, selv om Buuden belægges med Sten, aldeles at forkaste, thi Fugerne ville vel fra oven synes dækkede, men fra Siden ville desto ftørre Mellemrum vedblive, hvori Vand, og dermed ogsaa Sand o. L, vil trænge ind, navnlig naar Rorene ved en stærk Tilstrømning ikke hurtigt nok kunne aflede Vandet, og dette presser paa ovenfra. Af disse Grunde er den ovenfor beskrevne Forbindelses- maade, Fig. 26, hvorved Vandet fores ind i Hovedledningen ovenfra, den sikreste. At Hovedledningerne paa denne Maade maa lægges næsten faa meget dybere end Sideledningerne, som deres Rors Tykkelse, folger af sig selv.