Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

115 ere dog vidt nok aabnede paa den Tid, Froerne trænge ind, til at disse kunne krybe ind. De ere derfor i Virkeligheden til ingen Nytte. Mange Ror taale imidlertid ikke godt Frosten; ligge de derfor blottede, smulre de i kort Tid hen. I faa Fald er det bedre at lade gjsre 3- eller 4-kantede Kasser as Brædder eller Planker (helst af Egetræ) med en Lysning, som idetmindste maa være faa stor som det udmundende Rors Tværmaal. De maa være 3 Fod lange, forat Frosten ikke stal trænge ind og ode- lægge Rorene indenfor Trækassen. Med denne Længde naa de saa langt ind i Jorden, at de ligge aldeles fast og ikke let kunne udvaskes af Vandet, selv om Mnndingen rager nogle Tommer frem foran Groften. Udløbet indpakkes godt og fast med Græstorv, og i Bunden af Groften lægges en Stey, for at det uflobende Vand ikke stal udhule Jorden Under Rormun- dingen og give Anledning til Sammenstyrtning. Er den aabne Groft da dyb nok, faa at Underkanten af Udmundingen ligger nogle Tommer over det sædvanlige Vandspejl i Groften, og denne beholder sin Dybde, saa vil Sand i Groften ikke let blive til Skade for Rorene, ligesom Froer og andre Dyr herved hindres i nt trænge ind. t-igefna gode og i mange Egne billigere ere runde borede Træror, ligeledes af 3 Fods Længde og med en til Rorled- ningen svarende Lysning. Kasser eller Ror af Træ ere næppe dyrere end de brændte Lerror, men de ere forgængelige og kræve allerede derfor en storre Opmærksomhed. Det er derfor bedre, naar Deglrorene ere stærke nok til at udholde Frosten, at lade til Udlobene forfærdige 3 Fod lange Ror, der rigtignok pan GJrunb af deres Længde ere noget vanskeligere at behandle. Det er derfor altid fordelagtigt og letter Tilsynet, naar man bar saa faa Udmundinger som muligt, altsaa forener Sideled- ningerne, hvor det lader sig gjore, i Hovedledninger, og disse igjen i storre Afdelinger. 8*