Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

119 Anderledes stiller Sagen sig, hvor de omgivende Højder ere saa betydelige, at en sædvanlig aaben, end sige en trugformig Groft, som kunde fores derigjennem, vilde koste mere eller op- tage mere Plads, end hele Hulningen er værd, endskjont det unegtelig er meget ærgerligt at have et saa Usikkert Jordsmon i Marken, som hverken betaler Arbejdet eller Gjodningen og saaledes næsten bliver uden Værdi. Derfor ligger det Dnfle ogsaa meget nær at omdanne et saadant Stykke Jord til et brugbart Areal og fjante Kilden til stadig ZErgrelse. Oftere har man i saadanne Lavninger gravet Huller, under- tiden af betydelig Dybde, og udfyldt dem med Sten; ofte ogsaa blot stukken et Halmneg deri, for nt fore Vandet ned i en poros, dybere Undergrund, soin ikke er udsat for Frost. Dette Middel har ofte hjulpen, navnlig hvor man i Undergrunden har truffen et meget porøst Sandlag; det hjælper derimod ikke i kold Jord. Her løbe disse Huller ofte saa fulde af Vand, at man ikke engang kan naa ned til et por oft Lag, som maafle heller ikke er til at finde. Ogsaa her afgiver i mange Tilfælde Anvendelsen uf Teglror et Middel til at hjælpe paa en ikke for kostbar Maade. Man murer da paa det laveste Sted af Hulningen en 5 Fod dyb, rund eller firkantet Grube, 2—3 Fod indvendigt Maal, med Marksten i Mos eller med godt brændte Sten, Fig. 28. Bunden af Brønden brolægges med smaa Sten. Fra denne Brond fores en Hovedledniug a med det fornødne Fald og med passende store Nor gjennem Bakken ned til et lavere Sted, indtil et tilstrækkeligt Aflod er skaffet til Veje. Grøften, som straks igjen kastes til, foraarsager ikke betydelige Udgifter, naar ikke særegne Vanskeligheder forekomme i Undergrmlden, fordi den, som alle Drængrofter, kan gjores forholdsvis smal, og nogle Fods Dybde mere eller mindre langtfra medfører saa meget Arbejde, som naar lige saa dybe Grøfter ftulle holdes aabne. Til denne Brond ledes fra de andre Sider Rørledningerne bbb, som bruges til Jordens Ubterring; disse udmunde da