Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

121 aabne i den oberste Ende, i hoj Grad udsatte. Bandet maa derfor komme saa rent som muligt ind i Hovedledningen. En Rist foran Mundingen er derfor nødvendig; desuden et tæt sluttende Laag, der ikke let kan aabnes, fordi der ellers let kan komme Snavs i Brønden. Det kan ikke negtes, at saadanne Anlæg, foruden at forøge Anlægsomkostningerne, kræve et større Tilsyn, end andre; men der bliver ingen anden Udvej. Den, der vil det Ene, maa ogsaa det Andet. Men disse Anlæg bør, paa Grund af deres store Mangler, kun anvendes, hvor de ere ubetinget nødvendige. § 26. Muffer og dobbelte Ror. Frygten for, at Rorene skulle forstoppes, er en af de stærkeste Betænkeligheder ved Rorlægningen. Af lutter Frygt herfor har man anvendt og anbefalet en Mængde forfljellige Forholdsregler. Hertil hore Mufferne og Dræningsbrondene. Mufferne ere korte, kun 3 Tmr. lange Lerror, hvori de egent- lige Ror stikkes ind, saa at disses Fuger aldeles skjules. De stulle hindre fremmede Legemer i at trænge ind i Fugerne og vilde utvivlsomt ogsaa gjore det, naar Trykket, der driver de fremmede Legemer ind i Fugerne, kun virkede lodret paa Ro- rene, thi i denne Retning dække de Fugen fuldstændigt, og da man sædvanlig kun ser dem i denne Retning, naar de ligge i Grøften, saa mener man ogsaa, at de opfylde deres Hensigt. Men betragter man Forbindelsen fra Siden af, saa giver dette et andet Billede. Mufferne maa kunne gaa let paa Rorene, da de ellers ikke alene forsinke Lægningen, men ogsaa let gaa itu, naar Rorene presses ind. Der maa altsaa, naar de stulle stikkes ind i hverandre, blive et vist Spillerum imellem dem. Naar nu Rørene og Mufferne lægges paa den faste Groftebund,