Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

125 og de græssende Kreaturer lobe Fare for at falde deri og tage Skade, og Jordpartikler kunne med Regnen skylles derned. Men ogsaa tildækkede, hindre de altid ved Markarbejdet. An- læget af Dræningsbronde maa, kort sagt, ligesaa bestemt fra- raades, som Anvendelsen af Muffer. § 28. Vandfurer. Ofte er der spurgt og tvivlel om, hvorvidt Vandfurerne ogsaa kunne undværes paa rorlagt Jord? Den hensigtsmæssigt rorlagte Jord forholder sig i denne Henseende ganske som den af Naturen varme. Der hvor Vandfurer paa denne ere nød- vendige, s. Ex. til at aflede Regnvand, som i Tobrud eller voldsomme Regnskyl ikke kan synke saa hurtigt bort, som det strømmer til, eller det kunde blive stauende i smaa Hulninger, der ere de ogsaa nødvendige paa rorlagt Jord. De have altsaa selv et ganske andet Dj em ed end tidligere og behove derfor ogsaa kun at benyttes paa ganske enkelte Steder og i meget ringere Udstrækning. Dette gjælder dog kun om en Rørlægning, der idetmindste allerede er et Aar gammel. Paa nylig rorlagt Jord maa man selv paa saadanne enkelte Steder kun med stor Var- somhed og i meget ringe Antal drage Vandfurer, og jo mere Fald Jordens Overflade har, desto forsigtigere maa man nære. Naar nemlig den nylig rørlagte Mark er tilsaaet, ere de smaa over Rorledningerne sammenskovlede Forhøjninger forsvundne. Jorden er ved Pløjning og Harvning bleven aldeles glat og jævn. I senere indtrædende og vedholdende Regnvejr falder da den lose Jord i Drcengrofterne sammen, og den tidligere Forhøj- ning er bleven til en lille Fordybning. Samles nu Vandet ved Vandfurer, som ere dragne straks efter Saaningen, altsaa enöog paa flad Jord, saa lober det i disse ikke til de be-