Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

136 ikke alene et betydeligt Tab af Ror, men et langt ftørre Tab af Tid. Man maa i saa Fald forst forsoge, om Stenen ikke udenfra kan knuses eller trækkes ud med en Krog. Lykkes dette ikke, maa Formen foran tages af, forst det vedhængende, fast sammenpressede Ler, og derpaa Stenen fjærnes, og Formen igjen sættes for og befæstes. Den Del af Rorene, der sad umiddelbart foran Formen, er ved dennes Aftagning odelagt. Desuden gaar herved megen Tid tabt. Forekommer der derfor oftere i Leret Stene eller blot haardere Lerknolde, der ikke ere knuste i Lermollen, Rodder o. s. v., saa maa Leret renses, før- end det kan presses til Ror. Hertil anvendte man tidligere, naar der ikke blev flemmet, den Claytonfle Sigte, en tyk Jern- plade, hvori der var boret saa mange runde Huller, som uden Skade for Pladens Holdbarhed kunde finde Plads. Disse Huller ere ganske lidt mindre end Væggetykkelsen af de Ror, der flulle presses af dem. For ftørre Ror med tykkere Vægge kunne derfor an- vendes Plader med ftørre borede Huller. Derved spares der nogen Kraft, da Leret lettere gaar gjennem de ftørre Huller. Den Claytonfle Sigte er af den Grund at foretrække for den Whiteheadste Rist, hvoraf Leret kommer frem i Form af brede Baand, fordi den sikrer imod, at ogsaa flade, men dog for brede Sten kunne gaa med derind. Sigten an- bringes, istedetfor Formen, foran en Teglrorspresse, og nu presses Leret igjennem paa samme Maade som senere ved For- færdigelsen af Rorene. Det kommer frem i Form af lange Nudler, der, efterat Kassen er tømt, tages bort af en Arbejder og slaas godt sammen i ftørre Klumper, medens en anden fjærner de tilbageblevne Sten og fylder Kassen igjen med Ler. Men Presningen gjennem den Claytonfte Sigte er et sværere Arbejde, end selve Rorpresningen, og derfor udfordres 2 Mand dertil. Arbejdet gaar forovrigt bedst med den Clay- tonske Teglrorspresse, fordi Sigten, hvorfra Stenene, der have sat sig derfor, maa fjærnes, paa denne lettest kan tages af og