Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
De engelske Maskiner ere ved det Opsving, som Norlæg-
ningen der har taget i de sidste Aartier, bleven Gjenstand for
den største Opmærksomhed, fordi Prisen paa de brændte Lerrsr
netop kun ved Anvendelsen af dem har kunnet sættes saa lavt,
og Rorlægningen som Folge af disse billige Priser vinde det
Omfang, hvori den- nn udfores der. De have derfor i hoj
Grad beskæftiget Fabrikanternes Skarpsindighed, og saaledes er
der opstaaet meget forskjellige Maskiner, hvoraf de nyere paa
det Fordelagtigste udmærke sig fremfor de ældre med Hensyn
til Hensigtsmæssighed og godt og smukt Arbejde.
Kun i saa meget store Fabriker anvendes Teglrorspresser,
der bevæges ved Damp- eller Hestekraft og i saa Fald
paa Grnnd af deres ftørre Arbejdsydelse ere roterende, der
ere forbundne ved Valser eller Skruer. Disse fødes uafbrudt
ved den ene Ende, medens Rørene ligesaa uafbrudt komme
frem ved den anden. Til disse horer f. Ex. Randell &
Saunders' Teglrorspresse. De ere imidlertid allerede for
ftore for almindelige Forhold i England, og saa meget mere
her, hvor de mindre udviklede Samfærselsmidler gjore en læn-
gere Forsel af Ror for kostbar og derfor umulig, og hvor den
langsommere Fremgang med disse Arbejder heller ikke kræver
saa store Masser Ror (den omtalte Maskine kan i eet Aar
forarbejde flere Millioner Ror).
Til mindre storartet Drift ere Maflinerne i Reglen ind-
rettede for Menneskekraft, og da Rorene ikke man komme for
hasligt frem af Maskinen, og da Kraften derfor ved dobbelte
Forlag meget betydeligt kan foroges, er ved næsten alle Ma-
ftiner 1 Mand ved Drevet tilstrækkelig. Alle disse Mafliner
hvile paa det samme Grundprincip. De have alle en Beholder,
der er bestemt til at optage Leret, hvad enten den bestaar af
en firkantet Kasse eller af en Cylinder. Forenden af denne
^holder bestaar af en Form, der kan sættes for og forandres
efter Behag, ben bagerste Side af et bevægeligt tæt sluttende
Stempel, der er befæstet til en tilstrækkelig stærk Tandstang og