Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

146 2. Presningen. Selve Rorpresningen vil efter den foregaaende Beskrivelse af de dertil nødvendige Mastiner ikke frembyde store Vanskelig - heder. Der er derfor her kun lidet at tilføje. Forst og fremmest maa Leret have fornoden Fasthed. Hvor fugtigt det maa være, lader sig ikke beskrive. Man maa lære det af Erfaring. De mindre Ror kunne ogsaa være noget fugtigere end de større. For vaadt Ler giver mange sprængte, bøjede, ind- og udvendig rue og forneden fladtrykte, egentlig kun halvrunde Ror, der faa tykke Vægge og ved Afskæringen med Staaltraad en fremstaaende Kant, der indsnævrer Ror-Aabningerne, kort sagt meget daarlige Ror, som ikke godt kunne rettes ved senere Behandling, og meget betydeligt Affald, d. e. en stor Mængde, der straks maa kastes bort, forat presses om igjen. Ror af godt tilberedt Ler komme derimod glinsende, næsten blanke ud af Formen, have ikke tykkere Vægge, end Formen giver dem, og lade sig godt afskære med Staaltraaden. De maa kunne taale et jævnt Tryk f med Haanden uden at bojes eller beholde et Indtryk deraf. Allerede ved Lerets Indpakning i Kassen maa dette flaas godt fast, forat ingen Luft flal blive derimellem. Sker dette, faa opstaa Blærer, der ved Rorenes Fremkomst af Formen, naar Trykket ophorer, med Heftighed og stort Knald springe itu og efterlade Huller med ophøjede Rande, der, naar de staa frem indvendig, indsnævre Tværprofilet. Naar Rorene tages bort fra Rullebordet, maa Gaffelen stikkes ind saa lige som muligt. Skraber den paa en Side, faa skyder den undertiden i Rorets Indre Lerklumper sammen, der udfylde den halve Aabning. Jo blödere Leret er, desto lettere fter dette. De smaa Ror lægges straks vaa Hylder og paa Siden. Forsats-Former, hvori flere Rer af ringe Lysning, som 1 og 1| Tms., forbindes med hinanden ved smaa Lerstrimler, due