Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

151 mod Bordet, forat Snittet kan blive glat og ikke skævt, og Roret lægges derpaa hen. Man maa ved Rulningen tage sig i Agt for at trykke med den ene Haand stærkere paa den ene Side af Stokken, end med den anden, fordi Rorene ellers rulle sig op, d. e. blive videre i den Ende, hvor de trykkes stærkere, og tyudere i Leret, end de skulle være. Større Ror med for tynde Vægge give ved Rulningen meget Affald. Blot at rulle Rorene udenpaa med et Brcedt eller trykke dem med Haanden, for at gjore dem lige, nytter til ingen Ting, thi ikke i Rorenes Krumning, men i den indvendige Sides Tilstand ligge de væsentligste Fejl, der flulle fjcernes. Men ved Ror paa 3 Tmr. og derover har Rulningen og navnlig Snittets Jævning mange Vanfleligheder. Arbejdet bliver lettere, naar man propper Rorene. De dertil fornødne Propper ligne Claytons Gafler. De beftaa af en rundt afdrejet Stok, der passer ind i Rorene og ved den overste Ende har en ret- vinklet Krave paa. Derover er Haandgrebet. I Kraven er anbragt et Skære som et Høvlejern. Proppen er omtrent 9 Tmr. lang og miner altsaa ikke helt gjennem Roret. Den stikkes forst ind fra den ene Ende og drejes et Par Gange om, og dette gjentages ligeledes fra den anden Ende. Herved skraber Skæret Afsnittet lige og gjor Snittet retvinklet. § 33. Rorenes Branding. Naar Rorene ere blevne tilstrækkelig tørre, trilles de ind i Teglovnen, sættes ind og brændes med Brænde, Torv eller Stenkul. Det er en Selvfølge, at man, forat undgaa en længere Transport med Rorene, bygger en saadan Ovn i Nær- heden af Torreladen. Ovenover og imellem de af Mursten dannede Jldgange indsættes Rorene opretstaaende. For bedre at slotte de mindre Ror ved denne Opstilling, sættes der Rækker af ftørre Ror